Annonce
Ugeavisen Ølgod

Sæsonen fortsætter for NUIF: Vi savner stemningen i Helle Hallen

Træningen og kampplanen fortsætter som normalt for volley-ligaherrerne i Nordenskov. Arkivfoto: Jacob Schultz
Volleyliga-herrerne i Nordenskov træner og spiller kampe som normalt fordi de er elitesportsudøvere, men sportschef glæder sig umådeligt meget til igen at må spille foran en fyldt Helle Hal.

Nordenskov: Sæsonen i landets bedste volleyballliga har under coronanedlukningen fortsat som normalt, da ligaen er uindfattet af restriktionerne på grund af undtagelsen af elitesport.

Det glæder sportschef for NUIF-volley Jakob Møller, som priser sig lykkelig over ikke at skulle afbryde sæsonen, som det var tilfældet sidste forår.

- Vi er helt ekstremt glade for, at vi stadig må spille. Både fordi vi har bragt mennesker hertil fra alle mulige steder på kloden, men også anerkendelsen af, at den måde vi dyrker idræt på, er forsvarlig og nødvendig, siger Jakob Møller.

Nordenskov Volley har de seneste fem år haft tradition for at hente udenlandske spillere og trænere. I år har klubben hvervet en canadisk træner samt en græsk, to norske, en amerikansk, en australsk og en canadisk spiller til holdet.

Annonce

Hjemmebanen er svækket uden tilskuere

Jakob Møller regner med, at man får afviklet sæsonen helt almindeligt i år. Så almindeligt, som det kan blive uden tilskuere. Det er til gengæld noget, som kan mærkes hos holdet, der normalt kan fylde tribunerne op i Helle Hallen.

- Vi har haft en meget stærk hjemmebane, med stor interesse - også meget over landsgennemsnittet i Danmark. Det er klart, at det er en svækkelse for os, at vores fort har været ubeboet, siger Jakob Møller.

Med en kamp tilbage af den ordinære sæson ligger Nordenskovs herrer på en femteplads i ligaen. Den sidste kamp er mod Gentofte på søndag, som har vundet samtlige kampe og viser storform.

Uanset weekendens udfald, er Nordenskov garanteret en midterseeding til slutspillet, hvilket ifølge Jakob Møller stemmer fint overens med målsætningen for sæsonen. Sidste år blev Nordenskov det andetbedste volleyhold i landet, men målsætningen er nedjusteret i år.

- Vi vil gerne være med i den bedste halvdel, og på baggrund af, hvor slutspillet slutter, så er vi der, hvor vi forventede at være, siger Jakob Møller

Selvom man ikke kan komme i Helle Hallen og se volley, så bliver alle kampe streamet gratis på Volleyball.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce