Annonce
Ugeavisen Ølgod

Sønderjysk humor for alle i museumsforeningen

Annonce

Ølgod: Ølgod Museumsforening indbyder til foredrag med forfatter og foredragsholder Sven Erik Ravn onsdag den 30. september klokken 19.30 i Kulturhuset i Ølgod. Titlen på foredraget er "Sønderjysk humor – osse for danskere".

Den sønderjyske identitet rummer også en speciel form for humor. Denne aften bruges den til at fortælle anekdoter med et humoristisk glimt i øjet til at pille andre ned fra piedestalen, lyder det i en pressemeddelelse fra Ølgod Museumsforening.

Titlen ”osse for danskere” henviser til, at foredraget er på dansk og ikke på sønderjysk dialekt. Det bliver en aften med sønderjyske anekdoter, personlige oplevelser af morsomme/pinlige begivenheder, sønderjyske specialiteter og andet godt fra vores alt andet end kedelige udkant. En informativ og uhøjtidelig introduktion til Sønderjylland, lokker arrangørerne.

Reglerne i henhold til covid-19 restriktionerne vil blive overholdt.

Alle er velkommen. Entreen afhænger af, om man er medlem af museumsforeningen eller ej. Køkkenet er lukket, men medbring gerne selv en kop kaffe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

25-års jubilæum

Annonce