Annonce
Ugeavisen Ølgod

Sarah holder af mødet med mennesker og elsker eventyr

Sarah er glad for alle de oplevelser, hun har haft i livet. Hun elsker at rejse, og familien tager ofte afsted på lange ture rundt i hele verden. Foto: Michael Svenningsen
Venstre-politikeren Sarah Andersen fra Starup-Tofterup er vokset op med de liberale værdier. I dag sidder hun i Varde byråd og regionsrådet i Syddanmark, hvor hun blandt andet er næstformand for sundhedsudvalget.

Starup-Tofterup: Det siges, at rødhårede personer har mere end almindeligt iltre temperamenter. En anden myter om rødhårede er, at blod fra rødhårede kunne ændre kobber til guld.

Sygeplejerske, byråd- og regionsrådspolitiker Sarah Andersen fra Starup-Tofterup er rødhåret.

Jeg møder hende hjemme i privaten en tidlig december formiddag, hvor solen først lige er ved at bryde igennem morgentågen. Det er en utrolig smuk formiddag. Sarah er ude for at se til familiens to heste, som går dovent og venter på en godbid i form af æbler. Der er noget eventyragtigt over denne tågede torsdag morgen. Solens stråler spalter igennem træerne i haven, hvor Sarah, Carsten og børnene Asbjørn, Stig og Astrid bor lige lidt udenfor Starup-Tofterup.

Annonce

- Jeg hører tit, at folk oplever noget Pippi Langstrømpe over mig. Det er nok det røde hår. Jeg lægger bestemt heller ikke skjul på, at jeg følger den svenske piges motto: Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert, fortæller Sarah mig.

Alle fordomme om rødhårede og deres iltre temperament, får jeg bekræftet ved mit møde med Sarah. Det er tydeligt, at hun brænder for livet. Hun har den dejligste energi og hendes smil smitter.

Backpacker rundt i verden

Sarah Andersen er 46 år. Som to-årig flyttede hun med sin mor og far og fire uger gamle lillebror Jacob fra Bølling til Vestterp. Fra hendes helt unge barndomsår, fik hun de liberale værdier ind med jerseymælken. Hun gik i folkeskolen i Starup til og med 7. klasse. 8. klasse på Agerbæk Skole. 9. og 10. klasse tog Sarah på Vestbirk Efterskole. Derefter blev hun matematisk student fra Grindsted Gymnasium og uddannede sig senere til sygeplejerske i Esbjerg. Ind i mellem gymnasietiden og sygeplejestudierne rejste Sarah rundt i verden som backpacker og arbejdede på Helle og Krogager plejecenter for at tjene penge til flere rejser ud i verden. Sidenhen, mens hun arbejdede som sygeplejerske, har hun taget en empowerment-uddannelse.

Familien har tre heste, Herta og Emma og ponyen på RIKA hedder Avril. Familiens hus ligger i de skønneste omgivelser lige udenfor Starup-Tofterup. Foto: Michael Svenningsen

- Jeg var enormt nysgerrig på verden omkring mig. Den bedste gave, jeg har fået af mine forældre, var efterskoleopholdet på Vestbirk Efterskole. Tiden på efterskolen vækkede min nysgerrighed for at møde andre mennesker og andre kulturer og gjorde, at jeg brugte to år på at rejse ud i verden for at få stillet min eventyrlystne nysgerrighed. I Ægypten oplevede jeg ældre mænd, som berørte mig på skulderen, fordi de aldrig havde set en lys pige i virkeligheden. Sådan var det jo dengang. Det var der ikke noget mærkeligt i, fortæller Sarah.

- Jeg har haft en skøn og tryg barndom. Det gjorde jeg fik mulighed for at finde ud af, hvem jeg var som person. Jeg red ofte rundt på min hest ude i Halbjerg Plantage og reflekterede over livet. Det har jeg taget med mig i mit voksne liv. Når jeg kører hjem fra min arbejdsdag på Sydvestjysk Sygehus, reflekterer jeg over, hvad jeg har været igennem med "mine" patienter, fortæller Sarah.

Jeg har siddet i en bus i Ægypten og oplevet ældre mænd, som ville røre mig på skulderen, fordi de aldrig havde set en lys pige i virkeligheden

Sarah Andersen
Annonce

521 personlige stemmer

Sarah har siden 2001 arbejdet på neurologisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus. I dag har hun en delt stilling på neurologisk afdeling og som projektsygeplejerske, hvor hun arbejder med forskning indenfor hjerne- og nervesygdomme, primært sklerose og migræne. I 2003 var hun sammen med sin mand Carsten et år på Grønland, hvor hun arbejdede som sygeplejerske, og han var håndværker.

Sønnen Asbjørn går i 1.g på Rybners Gymnasium, og han hjælper gerne til med de huslige pligter. Foto: Michael Svenningsen

I 2013 meldte hun sig ind i partiet Venstre. Dengang var det for at gøre brug af sin demokratiske stemme og få indflydelse til Venstres opstillingsmøde og valg af ny borgmesterkandidat. Hun stillede op til kommunalvalget i 2017 og fik personlige stemmer nok til at komme i Varde Byråd. Hun blev næstformand i udvalget for børn og læring og menigt medlem i arbejdsmarked og integration. Ved det netop overståede kommunal- og regionsrådsvalg i november måned fik Sarah 521 personlige stemmer ved kommunalvalget og 2.085 ved regionsrådsvalget. Det gjorde, at hun kom ind begge steder. Udover næstformandsposten i arbejdsmarked og integration er hun i Varde Kommune menigt medlem i social- og sundhed. I regionsrådet er hun næstformand i sundhedsudvalget og menigt medlem i psykiatri- og socialudvalget.

Annonce

ADHD diagnose

Sarahs udbredte glæde over livet og familien har i perioder været udfordret på grund af deres mellemste søn, Stigs, diagnose med ADHD.

- Vi har stået sammen som familie og er blevet stærkere af de mange kampe, vi har haft med forskellige instanser om Stigs udfordringer på grund af hans hyperaktivitet og ADHD diagnose. I familien plejer vi at samles over aftensmaden og har en tradition med at fortælle hinanden om "to gode og en kradser" fra hverdagen. To gode historier og en dårlig. Så får vi ligesom renset ud sammen, fortæller Sarah.

Annonce

Det tredobbelte mandat

- Jeg glæder mig til det brede samarbejde, der kommer til at være de næste fire år i Varde Byråd. Jeg har høje ambitioner med mit eget tredobbelte mandat, nemlig det at jeg er i byrådet, i regionen og i den virkelig verden. Jeg vil gøre alt for at forbinde mine tre roller i den sammenhæng. Vi har et fantastisk velfungerende sundhedsvæsen her i Danmark, som i øjeblikket desværre er voldsomt udfordret. Jeg har store forventninger til den lønstruktur kommission, som skal tage sig af situationen i sundhedssystemet. De skal simpelthen tage os som arbejder med mennesker seriøst, siger Sarah.

Sarah har arbejdet to år som terapispecialist for Medtronic Danmark. Foto: Michael Svenningsen

Sarah snakker og snakker, men man bliver på et intet tidspunkt træt af at høre på hende. Det er så tydeligt at mærke, at hun brænder for livet og for at møde mennesker. Hun udtrykker selv, at hun er en dedikeret person og glad af natur.

- Jeg har ikke behov for at være hokus-pokus-Sarah-i-fokus, men jeg kan godt lide at være aktiv og energisk. Jeg kan huske engang i folkeskolen, en af mine lærere sagde til mig: Sarah, du er alt for dominerende. Det blev jeg virkelig ked af, og det sidder stadig dybt i mig, for jeg mener ikke, man skal hævde sig på andres bekostning. Det har jeg altid fået at vide hjemmefra, og det giver jeg videre til mine egne børn, fortæller Sarah.

Sarah er formand for det danske spejderkorps i Starup og har tidligere været i skolebestyrelsen i 10 år. Foto: Michael Svenningsen
Siden 2001 har Sarah arbejdet som sygeplejerske på neurologiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus. Foto: Michael Svenningsen
Æblerne i haven er til familiens to heste. Foto: Michael Svenningsen
- Jeg er glad af natur og holder utrolig meget af mødet med andre mennesker, fortæller Sarah. Foto: Michael Svenningsen
Kommunalvalgnatten i Varde. Sarah Andersen sammen Vardes borgmester Mads Sørensen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Mark er gået i graven, og det kan blive en fordel for dig, som skal have godkendt køretøjet

Annonce
Ugeavisen Varde

Mangel på medarbejdere: Pædagogernes formand fortæller om underbemandet personale, som skriger på hjælp i svær coronatid

Annonce
Ugeavisen Ølgod

Drabanterne har prøvet det før, så det klarer de helt sikkert

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Bjarke Regn Svendsen ved, at det er i stationsbyen, han hører hjemme

Ugeavisen Ølgod

Hoppe Lotte sender live på Facebook: - Jeg gør det, fordi jeg elsker det

Ugeavisen Grindsted

Else fortæller om arbejdet med sin bog og om familien på heden

Ugeavisen Ølgod

Min Købmand deltager i ny komedieserie: Vil inspirere unge til at vælge en karrierevej som købmand

Ugeavisen Ølgod

Friluftsbadet forsvinder: -Det gør ondt at se, og der skal komme noget nyt i stedet for

Ugeavisen Ølgod

Vand- og varmepriser forbliver uændrede

Ugeavisen Varde

Lokale kunstnere og musikere efterlyses til Tambours Have

Annonce