Annonce
Ugeavisen Ølgod

Sidste udkald før vinteren rammer haven: Det skal du huske

I november skal der lukkes ned for sæsonen, pakkes væk og frostsikres inden vinteren - og så småt tages de første spadestik inden næste års havesæson. Læs her, hvad du konkret skal gøre. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I november skal havens træer og planter klargøres til de allerkoldeste måneder. Samtidig kan du bruge nedfaldsbladene til kompost.

Haven i november kan ved første øjekast være en grå og kedelig omgang.

Vækstsæsonen er slut, bladene er mestendels faldet af træerne, og vejrudsigten byder som oftest på både regn og blæst.

Men faktisk behøver november ikke at være en grå og kedelig måned i haven, siger Louise Møller, der er gartner og havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Annonce

- November er eksempelvis en rigtig god årstid at plante barrodsplanter. Fordelen ved barrodsplanter er, at de er væsentligt billigere end at købe planter i potter, siger hun.

Det kan eksempelvis være hækplanter, som købes barrodet - såsom bøg, spiræa og liguster, tilføjer Arne Persson, der er gartner med 50 års erfaring og plantefaglig rådgiver hos Plantorama.

- November er god, fordi planterne har afsluttet deres vækst og er påbegyndt indvintringsprocessen. Derfor bliver de mindst muligt generet af en flytning, siger han.

Sidste udkald for løg

Hvis du derimod synes, at haven mangler lidt tulipaner eller narcisser, kan du også godt nå det.

På den måde vil de spire til foråret.

- Men november er absolut sidste udkald for udplantning af løg, understreger Arne Persson.

I november skal du også forholde dig til alle de nedfaldsblade, havens buske og træer har smidt.

I stedet for at betragte dem som haveaffald råder Louise Møller til, at du bruger dem strategisk.

- Nedfaldsbladene kan blive den bedste kompost, hvis man enten smider dem på kompostbunken eller river dem sammen og lægger dem ind under buske og hække, siger hun.

På den måde vil regnorme og andet mikroliv nemlig automatisk omsætte bladene til ny næring, på samme måde som hvis du lader afklippet græs blive liggende på plænen.

- Så det er synd, hvis man bare kører nedfaldsbladene på genbrugsstationen, siger Louise Møller.

Annonce

Skærm af mod frosten

En sidste vigtig ting i novemberhaven er vintersikring af planter og træer.

Det gælder eksempelvis nyplantede træer eller hækplanter, som gerne er bundet op til én eller flere støttepæle.

- Tjek, at opbindingerne stadigvæk sidder, som de skal. Ellers kan blæsten simpelthen rykke planten i stykker, når det er regn og rusk, siger Arne Persson.

Sørg også for, at sarte planter er skærmet tilstrækkeligt mod begyndende frost.

Det gælder især middelhavsplanter og planter, som ikke står direkte i jorden, men i krukker og altankasser eller på terrassen.

- Citrusplanter, oliven og middelhavsplanter er generelt ikke glade for frost. Så træk dem som minimum ind til husmuren, og tildæk krukken omhyggeligt, så du holder på fugten og varmen, lyder rådet fra Arne Persson.

Tildækningen kan bestå af grangrene, fiberdug eller tekstildug.

Ifølge Arne Persson er det egentlig ikke så vigtigt, præcis hvad du overdækker med - men at du i det hele taget overdækker med noget.

- Alt hjælper i den forstand, at det skærmer mod den kolde vind, som sænker temperaturen i krukken. Så alene det, at man dækker planten til, giver den bedre forudsætninger for at overleve vinteren, siger Arne Persson.

Giv dig selv et forspring til foråret

  • De færreste forbinder november med at fjerne ukrudt, og det er typisk heller ikke her, at ukrudtet står højest.
  • Til gengæld kan du fange en del af næste forårs ukrudt i opløbet, hvis du får luget grundigt ud nu.
  • Hvis vinteren bliver mild, kan flere typer overvintrende ukrudt nemlig godt vokse gennem vintermånederne. Derfor vil du omvendt være bagud, hvis du bare lader stå til.
  • Sørg også for, at dine redskaber, terrasseoverflader og havemøbler er renset og pakket ind før vinteren. På den måde hæmmer du, at eksempelvis rust og svampebelægninger udvikler sig henover de fugtige vintermåneder.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ølgod

Ølgod Kulturhus klædt klimavenligt på til jul

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ølgod

Hvad synes I om, vi nu igen bruger mundbind?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Hardy går på pension efter 43 år ved maskinforretningen: - Jeg er aldrig rigtig blevet udlært

Ugeavisen Ølgod

Har du også fundet nogle af julemandens små gaver?

Ugeavisen Ølgod

Forestillingen om Pippi er udsat

Ugeavisen Varde

Nostalgi og teater i HATS

Ugeavisen Ølgod

Julestemning på Østbækhjemmet

Ugeavisen Varde

Hvem af politikerne fik hvilken post? Komplet oversigt her

Ugeavisen Ølgod

Besked om datalæk på mobilen? Sådan skal du reagere

Ugeavisen Ølgod

Drabanterne opfører teaterstykke om verdens stærkeste pige

Ugeavisen Ølgod

Nanna giver sine egne hesteoplevelser videre til andre unge piger: - Hestene griner ikke, når jeg kommer med morgenhår

Ugeavisen Ølgod

Nordenskov vil omdanne kroen til medborgerhus – hvis den kan finde pengene

Vesterhavsposten

Julie har fået sin drømmelæreplads, men i 3. klasse fik hun en hård dom af skolelæren: - Du behøver ikke tage dine matematikbøger frem, du kan alligevel ikke finde ud af det

Ugeavisen Varde

- Jaaaaa, vi gjorde det piger: En fantastisk sæson for pigerne endte med en kæmpe sejr og kvalifikation til oprykningsspillet

Ugeavisen Ølgod

Emma fra Sig drømmer om at komme til at spille for Chelsea eller Manchester United

Ugeavisen Ølgod

Kom til jul i Janus

Ugeavisen Ølgod

Grisebønder leverede stort overskud

Ugeavisen Ølgod

Gabriel fra Ansager udgiver debutsingle om at vælge nye veje i livet

Ugeavisen Ølgod

Lise og Troels støtter grisebanko i Ølgod Hallen

Ugeavisen Ølgod

Pengene er på vej til kunstgræsbanen i Helle FC

Ugeavisen Ølgod

Varde Kommune bør have en støttefunktion for virksomhederne

Ugeavisen Ølgod

STU-ungdommen mødte politikerne: Spændende at høre om kommunalpolitik

Ugeavisen Ølgod

Martin åbner dørene op til valg i kulturhuset: - Der står altid en lille flok og venter på at blive de første med krydset

Annonce