Annonce
Ugeavisen Ølgod

Sidste udlænding er på plads på Nordenskovs volleyhold

Joel Regehr er ny spiller i NUIF Volley. PR-foto
Annonce

Nordenskov: Nordenskovs volleyhold kan nu melde om en komplet trup i forhold til de udenlandske profiler, man har ønsket sig til den kommende sæson.

Valget er faldet på den to meter høje og 25 år gamle canadiske centerspiller, Joel Regehr, som, hvis ellers rejseplanerne holder stik, ankommer til det vestjyske midt i august.

Og det er et valg, der på ingen måde har været tilfældigt, understreger Jakob Møller, som er sportschef i NUIF Volley.

- Joel har præcis den profil, vi har ønsket os. Han er høj, stærk og atletisk. Han har næse for spillet, og så er han naturligt en ledertype og i det hele taget en behagelig fyr, som, jeg er sikker på, vil glide lige ind i truppen.

Joel selv glæder sig også rigtig meget til at møde sine nye holdkammerater.

- Jeg er meget spændt på at blive en del af NUIF Volley. Jeg er imponeret over, hvad holdet og organisationen bagved har opnået de to seneste sæsoner, og jeg er helt overbevist om, at vi kommer til at bygge videre på den succes,  siger han i forbindelse med offentliggørelsen og tilføjer:


Jeg er imponeret over, hvad holdet og organisationen bagved har opnået de to sidste sæsoner, og jeg er helt overbevist om, at vi kommer til at bygge videre på den succes

Joel Regehr, volleyspiller i Nuif Volley


- Og så glæder jeg mig til at stå på samme side af nettet som Phil (klubbens ny canadiske træner), lyder det fra den nye spiller.

De to har mødt hinanden flere gange over de seneste sæsoner og gennem det canadiske ungdomslandsholdsarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Lone er med til at gøre Ølgod aktiv

Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce