Annonce
Ugeavisen Ølgod

Stig hænger plakater op, selv om han og Conny måtte have krisehjælp: Derfor bakker hustruen op om genvalg

Politik er ikke uden omkostninger. Men Conny Leerbeck mener, at Stig Leerbeck er den rette mand, så hun håber, han bliver genvalgt. Foto: Morten Nielsen
Parret her har haft en skræmmende oplevelse. Hustruen Conny lægger ikke skjul på, at hun er glad for, at manden trods alt kun har modtaget én trussel. Ellers er det ikke sikkert, at hun ville have støttet, at han genopstiller.

Horne: Det var ikke kun politikeren Stig Leerbeck, 61 år, der blev offer, da han modtog en dødstrussel i et julekort sendt med posten i slutningen af 2019. Et andet offer var hans ægtefælle, 58-årige Conny Leerbeck.

Nu kunne Stig Leerbeck som ingen ting trække sig tilbage fra politik efter otte år i byrådet i Varde valgt for Venstre. Men det har han ikke overvejet. Så han har fået trykt 50 valgplakater, som han gik i gang med at hænge op lørdag. Politikeren fra landsbyen Horne ved Varde arbejder målrettet på at blive genvalgt.

Men kunne Conny ønske sig, at Stig ville holde sig fra politik efter den skræmmende oplevelse?

Annonce

- Heldigvis fik vi begge krisehjælp, siger Conny Leerbeck, der er uddannet pædagog og lærer.

De fik dødstruslen bearbejdet. Det var Varde Kommune, der sørgede for, at parret kunne få krisehjælp, og det tilbud tog de straks imod. Kommunaldirektør Mogens Pedersen tøvede ikke med at give begge et tilbud:

- Gennem krisepsykologen fandt vi ud af, at vi begge to var meget bekymrede for hinanden, siger Conny Leerbeck.

De fik snakket om tingene. Men oplevelsen sidder stadig.

Godt det kun var én gang

- Det er godt, at det kun er sket den ene gang, siger Conny Leerbeck.

Hvis der havde været gentagne trusler, så er hun ikke så sikker på, at hun ville støttet sin mands kandidatur.

- Men der skal jo mennesker ind i byrådet, og jeg synes, at Stig har de rette kvalifikationer, siger Conny Leerbeck.

Hun skal dog ikke ud at hjælpe Stig med at sætte de 50 valgplakater op. Følgevirkningerne af en hjernerystelse har resulteret i, at hun ikke skal op at stå på stiger. Det er altså ikke modvilje mod, at plakaterne kommer op.

Annonce

50 plakater

Stig Leerbeck vurderer, at hans 50 valgplakater er i den moderate ende, når det kommer til antal. Der er politikere, der hænger en del flere op.

-Vi  skal da også hænge nogle op af vores borgmesterkandidat Mads Sørensen og af Stephanie Lohse, der genopstiller som formand til Region Syddanmark, siger Stig Leerbeck, der altså også er partisoldat for Venstre. Der er et hold omkring ham, der hjælper.

Han koncentrerer sig om området ved sin hjemby Horne. Her fik han ved det seneste valg 320 personlige stemmer. Han fik oven i 40 stemmer uden for sognet.

- Det var da på sin vis de stemmer uden for sognet, der betød, jeg kom ind, siger Stig Leerbeck.

Der er ingen fredsaftale. I Venstre bryder politikerne ingen interne regler ved at hænge plakater op i hinandens områder.

- Men jeg tror ikke, det giver ret meget, siger Stig Leerbeck.

Historien kort

Det var et smukt dekoreret julekort, der kom med posten i slutningen af 2019.

Men inde i var det ikke smukt.

Der var et billede af Stig Leerbeck ledsaget af teksten:

"Send de tvangsfjernede børn hjem til deres biologiske forældre inden 2021. Ellers vil du blive ramt af skud lige der, hvor der sigtes..."

Politiet har hverken kunnet finde fingeraftryk eller andre spor på kortet eller kuverten.

- Det var ret godt lavet, siger Stig Leerbeck.

Det gjorde i sig selv hændelsen mere uhyggelig.

Men kortet er i politiets varetægt nu.

Det var som formand for børne- og ungeudvalget, at Stig Leerbeck modtog truslen om at blive skudt.

- Jeg trækker mig som formand for det udvalg, hvis jeg bliver genvalgt. Det er nu ikke på grund af truslen. Men jeg vil gerne prøve noget med mere politik, siger Stig Leerbeck.

I børne- og ungeudvalget tages der blandt andet stilling til tvangsfjernelser.

- Man fungerer mest som lægdommer i det udvalg, siger Stig Leerbeck.

Her truslen. Selve kortet er i politiets varetægt.
Stig og Conny Leerbeck modtog krisehjælp efter truslen. Det var nødvendigt, vurderer parret. Foto: Morten Nielsen


Man fungerer mest som lægdommer i det udvalg

Stig Leebeck, afgående formand for børne- og ungeudvalget.


























Annonce
Annonce
Ugeavisen Ølgod

Ølgod Kulturhus klædt klimavenligt på til jul

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ølgod

Hvad synes I om, vi nu igen bruger mundbind?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

Hardy går på pension efter 43 år ved maskinforretningen: - Jeg er aldrig rigtig blevet udlært

Ugeavisen Ølgod

Har du også fundet nogle af julemandens små gaver?

Ugeavisen Ølgod

Forestillingen om Pippi er udsat

Ugeavisen Varde

Nostalgi og teater i HATS

Ugeavisen Ølgod

Julestemning på Østbækhjemmet

Ugeavisen Varde

Hvem af politikerne fik hvilken post? Komplet oversigt her

Ugeavisen Ølgod

Besked om datalæk på mobilen? Sådan skal du reagere

Ugeavisen Ølgod

Drabanterne opfører teaterstykke om verdens stærkeste pige

Ugeavisen Ølgod

Nanna giver sine egne hesteoplevelser videre til andre unge piger: - Hestene griner ikke, når jeg kommer med morgenhår

Ugeavisen Ølgod

Nordenskov vil omdanne kroen til medborgerhus – hvis den kan finde pengene

Vesterhavsposten

Julie har fået sin drømmelæreplads, men i 3. klasse fik hun en hård dom af skolelæren: - Du behøver ikke tage dine matematikbøger frem, du kan alligevel ikke finde ud af det

Ugeavisen Varde

- Jaaaaa, vi gjorde det piger: En fantastisk sæson for pigerne endte med en kæmpe sejr og kvalifikation til oprykningsspillet

Ugeavisen Ølgod

Emma fra Sig drømmer om at komme til at spille for Chelsea eller Manchester United

Ugeavisen Ølgod

Kom til jul i Janus

Ugeavisen Ølgod

Grisebønder leverede stort overskud

Ugeavisen Ølgod

Gabriel fra Ansager udgiver debutsingle om at vælge nye veje i livet

Ugeavisen Ølgod

Lise og Troels støtter grisebanko i Ølgod Hallen

Ugeavisen Ølgod

Pengene er på vej til kunstgræsbanen i Helle FC

Ugeavisen Ølgod

Varde Kommune bør have en støttefunktion for virksomhederne

Ugeavisen Ølgod

STU-ungdommen mødte politikerne: Spændende at høre om kommunalpolitik

Ugeavisen Ølgod

Martin åbner dørene op til valg i kulturhuset: - Der står altid en lille flok og venter på at blive de første med krydset

Annonce