Annonce
Ugeavisen Ølgod

Stor fremgang i landsbyen: Købmanden har måttet udvide medarbejderstaben

Brian Bjerregaard er her sammen med Mathilde Kjær, der har arbejdet i butikken, mens hun også har taget en studentereksamen. Foto: Morten Nielsen
Det er måske ikke de mest lykkelige omstændigheder, der er skyld i en markant stigning i omsætningen i Agerbæk. Men det kan sætte en god cirkel i gang, at der nu er større cirkulation af varer.
Annonce

Agerbæk: Omsætningen er gået markant frem her i den første halvdel af 2020. Antallet af fuldtidsansatte er gået fra tre til fire i dagligvarebutikken Min Købmand i Agerbæk. Oven i er købmand Brian Bjerregaard jo altså selv på fuld tid.

Så det går rigtig godt for købmanden i det lille samfund, men der er ikke tale om nogen ren jubelhistorie. Baggrunden er blandt andet, at Fakta, som lå i den tidligere brugsforening, lukkede i marts og afsluttede 113 års historie med en brugsforening i byen. En vigtig konkurrent for Min Købmand er dermed forsvundet.

Lige efter lukningen af Fakta kom coronanedlukningerne, som generelt var en fordel for de små butikker. Kunderne blev i nærsamfundet. Grænsehandel var ikke længere muligt. Det smittede naturligvis af på omsætningen - også for købmand Brian Bjerregaard.

Annonce

God cirkel

Men naturligvis er fremgangen da ikke uden perspektiver for butikken, og der kan meget vel være sat en god cirkel i gang.

Frugt og grøntafdelingen er netop udvidet. Der er et større flow af varer i butikken i dag i sammenligning med tidligere. Her souschef Connie Kirkegaard. Foto: Morten Nielsen

- Vi får nu leveringer af varer seks dage om ugen, undtagen søndag, siger Brian Bjerregaard.

Tidligere var det fire til fem  gange om ugen. Det forstørrede flow i butikken kan betyde, at der også kommer flere kunder, for alt andet lige er varerne jo bedre, jo friskere de er. Blandt andre grøntsager:

- Frugt og grøntafdelingen er netop udvidet, siger Brian Bjerregaard.

Ved siden af de fem fuldtidsansatte er der en del freelancearbejdere. Der er omkring 22 på lønningslisten, så Min Købmand i Agerbæk er en også en stor arbejdsplads.

Annonce

Student og købmandsbutik

En af de ansatte er Mathilde Kjær på 19 år fra Starup. Hun har netop blevet student og har arbejdet i Min Købmand i Agerbæk i sin fritid ved siden af studierne. Hun holder et sabbatår, men da skal hun arbejde på McDonalds og forlader altså snart arbejdspladsen i Agerbæk.

Der er også ungarbejdere, altså medarbejdere under 18 år, på den 22 personer lange lønningsliste.

Brian Bjerregaard vurderer, at coronakrisen og perioden uden grænsehandel kan få den effekt, at kunderne mere permanent får for vane at handle i Agerbæk - også når det gælder øl, sodavand, slik og vin.

Brian Bjerregaard har tilbragt lidt over halvdelen af sit arbejdsliv i butikken. Han  begyndte som flaskedreng, kom i lære, men han har også været ansat i en periode i en butik i Farum.

- For at se noget andet, siger han.

Brian Bjerrgaard på 33 år har tilbragt sit halve arbejdsliv i butikken i Agerbæk. Foto: Morten Nielsen

Han gik ind i butikken som ejer i 2013 med en kompagnon, Søren Bundgaard. Siden 2016 har Brian Bjerregaard været eneejer af butikken.

Agerbæk

Agerbæk ligger i Varde Kommune. Der er 21 km til Grindsted, 24 km til Varde og 32 km til Esbjerg.

Der er cirka et kvarters kørsel til motorvejstilkørsel Gørding - E 20 mod Kolding.

Der er små 1600 indbyggere i sognet.


Vi får nu leveringer af varer seks dage om ugen, undtagen søndag

Brian Bjerregaard
Annonce
Annonce
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce