Annonce
Ugeavisen Ølgod

Stor jubilæumsfest for Tistrups største virksomhed

Hovedproduktet hos Primo i Tistrup er profiler i plast. Arkivfoto: John Randeris
Annonce

Tistrup: I slutningen af juni fejrer Tistrups store familievirksomhed Primo 60 års jubilæum.

Primo blev grundlagt i Tistrup i 1959 af Chresten Jensen.

I mange år blev virksomheden drevet af både Chresten Jensen og sønnen Fleming Grunnet.

I 1977 overtog Fleming Grunnet virksomheden, og ti år senere blev Inter Primo stiftet som moderselskab. I dag er der datterselskaber i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, Rusland og Kina, og det, der var en lokal virksomhed er i dag en international koncern.

Dog stadig med fabrikken i Tistrup, hvorfra historien udspringer. I dag er der cirka 160 ansatte hos Primo i Tistrup, og halvdelen af salget går til eksport.

I Tistrup begynder fejringerne torsdag den 20. juni, hvor der bliver åbent hus og reception for kunder og andre med relationer til virksomheden fra klokken 13 til 16 på fabrikken på Jernbanegade. Fleming Grunnet vil være til stede, og der er mulighed for rundvisning på fabrikken.

Dagen efter bliver seniorer, der har arbejdet på fabrikken, inviteret til hyggeligt gensyn fra klokken 13 til 15, og om aftenen er der fest for alle medarbejdere med koner, mænd og kærester i Hodde-Tistrup Hallen, hvor ejerfamilien også deltager.

I 1977 overtog Fleming Grunnet virksomheden Primo i Tistrup. PR foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce