Annonce
Ugeavisen Ølgod

Talent skal dyrkes i mange år, før landsholdet kan blive en realitet

Jesper Skou Bendixen er talenttræner i DBU og har længe fulgt de to piger i Sig. Privatfoto

Kolding/Varde: Jesper Skou Bendixen er talenttræner for DBU og har fulgt Emma Tastrup og Mathilde Egebjerg Fallesen - elitefodboldpiger fra Sig ved Varde på tæt hold i flere år.

- Alle piger kan, når de starter U-14, blive indstillet til DBU af deres træner, og så udtager vi så en trup for en sæson et halvt år af gangen, hvor jeg har ansvaret for U-14 syd. Vi har seks U14 centre i Danmark.

Annonce

Den lange vej til landsholdet

U-14 truppen tæller cirka 30 spillere per center. Emma Tastrup i Sig er en del af truppen nu, og Mathilde Egebjerg Fallesen er lige gået videre på U-15, hvor der kun findes to centre.

- Når man til at komme på U-16 Landsholdstruppen, er man nede på kun en trup, siger Jesper.

- Jeg står for Jylland Syd med ansvaret for U-14 og U-15, der er geografisk delt i øst og vest, så man må af og til have fri fra skole. Det kan lade sig gøre at få fri, fordi mange af vores spillere går i eliteidrætsklasser og senere på gymnasiet i Team Danmark.

Annonce

Udvægelsen

Det er et hårfint stykke arbejde at vælge piger til og fra i den alder, hvor hormonerne også indfinder sig i forhold til helt andre ting i tilværelsen end eliteidræt.

- Vi har virkelig dedikerede piger, og niveauet er steget over årene. Det skyldes sikkert også et øget fokus på, at det er ok at vælge eliten, siger Jesper og fortsætter:

- Emma er en del af et meget talentfuldt hold i Tarp, og Mathilde, som er målmand, er den eneste, der gik videre på U-15 fra HTS (Sig, Horne Tistrups idrætsforening). Mathilde spiller nu i Varde men er først skiftet dertil i denne sæson. Hun har udviklet sig helt enormt på det sidste, siger Jesper.

Annonce

Hvad kigges der efter

Talentcentret vælger spillerne ud fra 14 år og opefter. U14 talentcenteret vælger spillere, der er mellem 13-14 år.

- Vi kigger på individuelle færdigheder, som kan trænes rigtig meget. Vi sætter ikke timetal på, hvor mange timer man skal bruge på dette niveau på sin sport, men forventer træning som minimum tre gange i ugen. Desuden har vi træningssamlinger hver 14. dag, hvor de træner med mig, og vi kigger på udviklingspunkter.


Vi kigger på individuelle færdigheder, som kan trænes rigtig meget. Vi sætter ikke timetal på, hvor mange timer man skal bruge på dette niveau på sin sport, men forventer træning som minimum tre gange i ugen. Desuden har vi træningssamlinger hver 14. dag, hvor de træner med mig, og vi kigger på udviklingspunkter.

Jesper Skou Bendixen, talenttræner DBU


Desuden tager talenttræner Jesper Skou Bendixen rundt og ser på kampe med vægt på syv fokusområder.

- Jeg er cheftræner for vores center og har to assistenter og en målmandstræner. Det er ikke et fuldtidsjob på papiret, men jeg tør ikke estimere i timer, hvad jeg bruger af tid på at være talenttræner, siger Jesper og trækker på smilebåndet.

Til daglig er Jesper viceskoleleder i Vamdrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce