Annonce
Ugeavisen Ølgod

Tistrup: Filmfestival i Hodde-Tistrup Hallen

Billedet er fra festivalen i 2016. André Schou, til venstre, og Kristian Krogh vandt tre ud af syv priser for deres film "Mønten". Arkivfoto: John Randeris
Annonce

Tistrup: Der arrangeres filmfestival 16. april i Hodde-Tistrup Hallen med deltagelse af skoler fra hele Varde Kommune.

Arrangør er Tistrup Filmklub, der for fjerde gang står bag filmfestivalen for børn og unge i 7.-10. klasse fra folke-, fri- og efterskoler i hele kommunen.

Skoleklasser i kommunen er inviteret til at producere film i undervisningen, og hver klasse kan sende to film til konkurrencen.

Filmene vurderes før festivalen af en fagjury inden for discipliner som bedste manuskript, bedste skuespil, bedste klipning, bedste effekter med mere.

På festivaldagen samles alle deltagere til festivalfest med rød løber, hvor man ser hinandens film, og der uddeles præmier.

Festivalen er tænkt som et bidrag og et kreativt boost til undervisningen i medier i grundskolen.

Arrangørerne har engageret rapperen AndyOp som konferencier. Ud over at styre slagets gang laver han et rap-show og inddrager eleverne og blandt andet sample deres sprog i freestyle-rap.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce