Annonce
Ugeavisen Ølgod

Trods kæmpe aldersforskel på ejerne: Vi kan ikke undvære hinanden

De tre medejere af Ansager VVS & Blik ser frem til jubiluæmsfesten, som bliver holdt på Ansager Musik Hotel fredag den 28. september. Fra Venstre: Bjarne Baun, Kristian Smidt Kristensen og Peter Smidt Kristensen. Foto: Josephine Fontenay

Peter Smidt Kristensen, Kristian Smidt Kristensen og Bjarne Baun er alle tre medejere af Ansager VVS-firma & Blik, som i år kan fejre 25-års jubilæum. Selvom aldersforskellen er stor, er samarbejdet mellem de tre uundværlig.

Annonce

Ansager: Som selvstændig er man sin egen lykkes smed, og det er ikke alle, der kan prale af 25-års jubilæum. På 25 år kommer der nemlig mange op og nedture, men for trekløveren i Ansager har den vigtigste faktor for deres succes været, at de har haft hinanden trods aldersforskellen på 29 år.

- Når der har været svære tider, har det været altafgørende, at vi har kunne bruge hinanden, fortæller Kristian Smidt Kristensen, som sammen med sin bror Peter Smidt Kristensen startede Ansager VVS & Blik for 25 år siden.

- Ja, og vi har kunne holde gejsten oppe på hinanden i de hårde år, supplerer Bjarne Baun, som kom til firmaet i år 2000 og blev medejer for cirka otte år siden.

Som ved mange andre virksomheder ramte finanskrisen tilbage 2007 også Ansager VVS & Blik hårdt, men først nogle år senere omkring 2013. De måtte nedjustere og gik fra to svende og to lærlinge til i dag kun at være de tre medejere og en kontordame tilbage.

- Det var nogle utrolig hårde år, og meget ser anderledes ud i dag, men vi har indrettet os efter det og taget nogle tunge beslutninger hen ad vejen, fortæller Peter Smidt Kristensen, og henviser til dengang, de måtte fyre deres ansatte.

Blå bog

Peter Smidt Kristensen66 år

Uddannet VVS i 1978

Bor i Ansager

Medejer af Ansager VVS og Blik APS siden 1993

Kristian Smidt Kristensen

55 år

Uddannet VVS i 1985

Bor i Ansager

Medejer af Ansager VVS og Blik APS siden 1993

Bjarne Baun

37 år

Uddannet VVS i 2003

Bor i Tistrup

Medejer af Ansager VVS og Blik APS siden 2010

De to brødre Kristian Smidt Kristensen (i midten) og Peter Smidt Kristensen (til højre) har arbejdet sammen de seneste 42 år og startede Ansager VVS & Blik for 25 år siden. I år 2000 kom Bjarne Baun ind i firmaet som lærling, og for otte år siden blev han medejer. Foto: Josephine Fontenay
Annonce

Storebror, lillebror og Bjarne

Som det fremgår på efternavnet, er Peter Smidt Kristensen og Kristian Smidt Kristensen i familie. Peter Smidt Kristensen er storebror og 11 år ældre end Kristian Smidt Kristensen. Brødrene har arbejdet sammen de seneste 42 år, og selvom man både er virksomhedsejer og i familie, har der aldrig været de helt store skænderier.

- Vi har altid arbejdet rigtig godt sammen, og vi var heller ikke i tvivl for 25 år siden, da vi skulle starte firmaet op. Selvfølgelig skulle det nok gå rigtig godt, fortæller Peter Smidt Kristensen.

Bjarne Baun er en del yngre en sine medejere og nyder godt af de mange års erfaring, brødrene har med i bagagen - især om driften af egen virksomhed.

- Det har været sundt at komme ind i en virksomhed, der ikke skulle startes op fra bunden, når man har små børn derhjemme, fortæller Bjarne Baun.

- Peter lærte mig også engang, at det ikke er kunsten at tjene penge fra klokken 06 til 20, men det er kunsten at tjene penge inde for sin arbejdstid, tilføjer Bjarne Baun.

Selvom brødreparret har arbejdet sammen i 42 år, er de rigtig glade for at have fået Bjarne Baun med på vognen.

- Ja, vi kan jo nærmest ikke mærke, at han ikke er familie, fortæller Peter Smidt Kristensen med et smil.

Trods en stor aldersforskel har de tre VVS'ere meget glæde af hinanden i dagligdagen. Foto: Josephine Fontenay
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce