Annonce
Ugeavisen Ølgod

Veteranklubben i Horne holdt sølvbryllup

Sigurd Møller, med hat, var på landbrugsskole med halinspektøren fra Horne. Det trak Sigurd med til byen, hvor han har spillet på veteranholdet samtlige 25 år, holdet har eksisteret. Foto: André Thorup
I Horne var der for 25. gang nytårstræning med veteranholdet på byens fodboldhold den første dag i januar. Traditionen giver sammenhængskraft.
Annonce

Horne: Hornes veteraner træner på stadion nytårsdag klokken 14.00. Sådan er det hvert år, og i år var det for 25. gang. Traditionen blev nemlig indført, da Gunnar Ditlevsen stoppede med at spillede fodbold og tog tjansen som holdleder for veteranerne.

- Jeg stoppede, fordi jeg ikke kunne tåle det i anklerne. Men jeg ville gerne bevare tilknytningen, siger Gunnar Ditlevsen.

Han uddeler veste og har en plan, for nytårstræningen er anderledes end den normale veterantræning hver lørdag. På årets første dag er der spillere i alle aldre på banen. Gunnar Ditlevsen har selv en af sine sønner på banen i dag.

Far og søn, Finn og Simon Graversen (med vest) må bide i græsset. Foto: André Thorup
Annonce

Får set de gamle

- Man får set alle de gode gamle og får en sludder for en sladder, siger Mikkel Blaaholm, 21 år.

Han er en af byens sønner, og selvom han i dag spiller på Vardes 1. seriehold og er flyttet til Esbjerg, elsker han at komme til nytårstræning. I dag med de to kammerater, han holdt nytårsfest med i Holstebro indtil klokken seks i morges.

Annonce

Social tradition

- Det er det sociale. Vi får set de unge, der kommer med deres forældre, siger Sigurd Møller.

Han er en af dem, der har spillet på veteranholdet i alle 25 år, og som har været med hver eneste nytårsdag og kan huske det år, hvor banen først måtte ryddes for sne, og det år, hvor nytårstræningen blev aflyst på grund af sne.

- Jeg gik på landbrugsskole med halbestyreren fra Horne. Han fik mig her til byen, siger Sigurd Møller.

Malthe bryder igennem. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

I krisetid fisker vi

Annonce