Annonce
Ugeavisen Ølgod

Vi tørster efter relevante nyheder

Annonce

Læserbrev: Fagbladet Journalisten skriver i det seneste nummer om nyhedsørkenen. Vi tørster efter relevante nyheder fra lokalsamfundet, mens vi tæppebombes af ligegyldig information via mobiltelefonen, tv og den lokale ugeavis - med mindre vi da lige kender den holistiske fodterapeut, der dyrker karse i protest mod rucolariseringen af dansk madkultur.

Ølgod er en by i udvikling. Storkapitalen har sørget for oprydning i den udpinte del af byen, hvor der nu bygges både Rema 1000 og Netto. Det nye demenscenter skyder op i udkanten af byen, hvor der også bygges villaer med sikker skolevej til både børnehave, skole og fritidstilbud. Her åbnes snart et nyt og flot skovcenter, der er opført for indsamlede midler og med en stor grad af frivillig arbejdskraft. Centret bliver også samlingssted for byens løbere og cyklister, som hidtil har været hjemløse.

Hvad sker der på torvet – hvorfor lukkede Spisehuset, og har du set, at der nu er café i Superbrugsens foyer?


Hvad sker der på torvet – hvorfor lukkede Spisehuset, og har du set, at der nu er café i Superbrugsens foyer?

Uddrag af læserbrevet


Hvad laver udviklingsrådet, hvordan gik det med udviklingsplanerne, og er det rigtigt, at Frederiksen flytter produktionen til Polen?

Lokalpressen er døende – rygtebørsen er åben.

Den seneste Late Night i Ølgod var godt besøgt. Borgerne vil deres by. Byen emmede af handel, hygge og snak om det lokale. Har du hørt, har du set? Hvis vi ikke får de sande historier, digter vi den bare sammen i fællesskab.

Er det bare mig, der gerne vil vide, hvad der sker i mit lokalsamfund?

Svar:

Kære Henrik Cramon,

Tak for dit læserbrev.

Som redaktør for den lokale afdeling af JydskeVestkysten samt tre ugeaviser - hvoraf Ugeavisen Ølgod-Tistrup-Ansager-Helle er den ene - er jeg ærgerlig over, at du opfatter nyhedsbilledet på den måde, men tager det til efterretning.

Som mediehus arbejder vi for at informere på vores forskellige platforme om, hvad der sker i de forskellige lokalområder. Vi holder både selv øje, bevæger os i lokalsamfundene og er samtidig også glade for, når lokalområderne selv tipper os om stort og småt.

Venlig hilsen lokalredaktør Dorthe Knudsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ølgod

25-års jubilæum

Annonce