Ølgod: Grafiker i Ølgod Tine Frølich designede for et års tid siden en Ølgod-plakat.
- Jeg er tilflytter til Ølgod og følger med i, hvad der foregår i lokalsamfundet, da jeg også er selvstændig i byen med virksomheden Entergrafisk, siger Tine Frølich og tilføjer:
- Derfor lå det lige til højrebenet i en coronatid, eftersom at jeg have designet Ølgodplakaten, også at bruge den på et lokalt mundbind og på en mulepose.
Opbakning fra erhvervsudviklingschefen
Erhvervs- og udviklingschef i Ølgod Kirstine Faber var i første omgang den, der opfordrede Tine Frølich til at gå i gang med projektet.
- Jeg lavede et opslag på facebooksiden 6870 Ølgod for at vejre stemningen, om folk ville være interesseret i at støtte op om mundbindsideen, der ellers kunne blive en bekostelig affære, og det var der heldigvis, siger Tine Frølich.
Tines hjerte banker lokalt
For Tine Frølich handler det om at komme så langt ud som muligt med budskabet om at støtte lokalt, når der handles.
- Det er ekstra vigtigt, at vi netop i år handler hos de lokale. Derfor kontaktede jeg butiksejer Fru Vestkær, der i forvejen sælger Ølgod-plakaten i sin gårdbutik, for at høre om hun ville sælge både mundbind og mulepose, siger Tina Frølich.
Tine FrølichDet er ekstra vigtigt, at vi netop i år handler ekstra meget lokalt.
2020 er på alle måder et anderledes år.
- Covid-19 har ændret vores hverdag, det kan alle mærke, derfor er det særlig vigtigt, at vi passer på hinanden i denne underlige tid. Der skal handles lokalt, hvis vi skal beholde vores butiksliv i fremtiden, slutter hun.
Vind et gavekort, når du handler lokalt
Når man køber et Ølgod-mundbind eller -mulepose hos Fru Vestkær, er man med i lodtrækningen om et gavekort på 500 kroner til en valgfri butik i byen.
Bestillinger på både mundbind og muleposer er væltet ind, og du kan stadig nå at være med på Ølgod-moden ved henvendelse til Fru Vestkær.