Annonce
Østerbro

Bilister får ridset deres (store) biler i gaden – politiet bekræfter stigning i hærværkssager

Julie Lindberg-Levin med sønnen Luca foran familiens bil, som er blevet ridset i flere omgange. - Foto: Thomas Frederiksen
Annonce

I sidegader til Østerbrogade oplever beboere, hvordan større biler systematisk bliver ridset.

Julie Lindberg-Levin og hendes familie har haft bil i næsten 12 år på Østerbro uden at få ridser i lakken.

For får uger siden anskaffede familien sig en Volvo XC40, en såkaldt SUV - det står for 'sport utility vehicle' og bruges om biler, der er højere og bredere end de fleste andre.

Siden det køb, er bilen blevet ridset flere gange, mens den har holdt parkeret omkring J.E. Ohlsensgade, hvor familien bor.

- En enkelt gang skete det klokken 15 om eftermiddagen, da vi lige var oppe og nede med nogle ting, fortæller hun.

Og hendes families bil er ikke den eneste, det er sket for. På en tur hen af J.E. Ohlsensgade og et par sidegader i nærheden, kan man se flere ridser i biler, og de er der kun, når der er i en vis størrelse, såkaldte SUV-biler.

- Nogle betaler mange penge i omlakering, og det er i det hele taget irriterende, at folk går ind på ens private ejendom, siger Julie Lindberg-Levin, som kender til 20 bilejere i det nærmeste område, som har fået ridset biler.

Sidder højere oppe

SUV-biler er kendt for at forurene mere end mindre biler, og derfor kan det være en politisk manifestation, når der er ridser i bilerne. Hærværkspersonen eller -personerne har dog ikke efterladt sig nogen spor.

- Det er også gået ud over en elbil, fortæller Julie Lindberg-Levin.

- Hvorfor har I anskaffet jer en stor bil?

- Vi vil gerne sidde højt, og så har vi tre børn. Og så tog vi hensyn til miljøet, da vi købte bilen. Den sviner ikke så meget som en anden, vi kiggede på, siger hun.

Politi: Stigning af hærværk

Østerbro Avis har været i kontakt med Københavns Politi, og herfra lyder det i en skriftlig kommentar:

- Efter at have gennemgået den seneste tids hærværkssager på Østerbro kan vi konstatere, at der i maj og begyndelsen af juni er sket en stigning i antallet af hærværkssager med ridsede biler i og omkring J.E. Ohlsensgade. Vi er i gang med at undersøge, om der er nogle fællestræk i sagerne, der kan føre til videre efterforskning, samtidig med at hver enkelt sag bliver gennemgået for at se, om det er muligt for politiet at finde frem til en gerningsmand.

Politiet opfordrer alle, der kan have set noget mistænkeligt omkring bilerne til at henvende sig på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Træerne på Øster Allé sviner

Østerbro

Så er der mad: Pesto fra Nordhavn

Østerbro

Kunsten har indtaget autoværkstedet

Indre By

Cykler I til skole?

Annonce