Annonce
Debat

Biltunnel under havet er en løsning fra fortiden - vi skal tænke på fremtiden

Trafik Østerbrogade ved Søerne. Arkivfoto
Annonce

En 10 kilometer lang fire-sporet biltunnel under havet. Det er drømmen for et flertal på Københavns Rådhus. Men der er langt fra tale om noget grønt projekt, som Jonas Bjørn Jensen (S) ellers forsøger at tegne i Østerbro Avis. Der er tværtimod tale om en løsning fra fortiden på fremtidens problemer.

En havnetunnel vil føre til øget biltrafik og dermed højere udledning af CO2. Noget der går direkte imod kommunens officielle målsætning om at blive Co2-neutral.

Nogle dele af Østerbro vil ganske rigtigt opleve en reduktion af den gennemkørende trafik. Men der vil være tale om en kortsigtet gevinst. Så snart der bliver mere plads på vejene, så vil det flytte pendlere fra tog til bil og vejene vil derfor hurtigt blive fyldt op igen.

Hvis man ønsker mindre biltrafik – og det gør Enhedslisten – så hedder løsningerne; trafiksanering, trafikøer, miljøzoner, fjernelse af parkeringspladser og effektive delebilsordninger.

Havnetunnellen vil skulle graves ned i Øresund med store konsekvenser for havmiljøet og de badende.


Vi skal have færre biler i stedet for at bygge dyre anlæg, der skaber bedre forhold for privatbilismen.

Karina Vestergård Madsen, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten


Prisen for hele herligheden ligger på over 20 milliarder kroner. Penge vi ellers kunne have brugt på den kollektive trafik. Og så er det endda penge som københavnerne skal betale af egen lomme, selvom det bliver de nordsjællandske bilister, der kommer til at bruge tunnelen.

I stedet for at hænge fast i fortidens tænkning, er der behov for, at Rådhuset kommer ind i fremtiden og begynder, at tage klimaudfordringerne alvorligt. Vi skal have færre biler i stedet for at bygge dyre anlæg, der skaber bedre forhold for privatbilismen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Historisk

Tiden går, Under Uret består

Klima

Festival: På sporet af klimaet

Kultur

Klimadebatten belyses med humor og sang

Debat

Havnetunnel: En helt sort idé

Annonce