Annonce
Kultur

Bydelen passer til Henrik Palles gemyt: Han bliver så sur, når nogen påstår, at Østerbro er kedelig

Journalist og forfatter Henrik Palle er på hjemmebane ved Sortedams Sø. Foto: Thomas Frederiksen
Han boede som barn flere forskellige steder i København, men siden han var 16 år har journalisten og forfatteren Henrik Palle haft hjemme på Østerbro, og det er her, at han hører til, og det sætter præg på den digtsamling, han som 57-årig debuterer med.

Det blæser ad Helvede til i Farimagsgade

Og en Christiania-cykel stor som en lille færge

Sejler forbi kirkegården

Annonce

Foran hvilken jeg fra mit bord bemærker

At linje 40's fjernede busstoppested

Faktisk ikke er savnet overhovedet.

Ingen trafikale fantomsmerter

For jeg tog alligevel aldrig bussen

Det sidste lille stykke der kører

Til Nordhavn ad Classensgade.

- Jeg elsker Østerbro, jeg bliver så sur, når folk siger, at her er så kedeligt. Her bor de mest spændende mennesker. Vi har lige mødt Katrine Engberg, en rigtig dygtig krimiforfatter, og Martin Kongstad, en af landets vildeste forfattere og madanmeldere, sådan lyder det fra journalisten og forfatteren Henrik Palle, som jeg møder over en kop kaffe i forårssolen ved søbredden ved Den Franske Café ud til Sortedams Sø.

En halv times tid tidligere, lige da Henrik Palle og mig har mødt hinanden, kommer Martin Kongstad forbi, mens jeg henter kaffe, og han ønsker Henrik Palle tillykke med debutdigtsamlingen 'Sene digte'. Og derefter går Katrine Engberg forbi med sin hund nede på grusstien og ønsker Martin Kongstad, som på det seneste især har været omtalt for sin biografi om Casper Christensen, tillykke med, at han er blevet tilknyttet Weekendavisen.

Da jeg har sat mig, sker der det, som sker sjældent, en klæbrig masse kommer ned fra oven og lander på min frakke. Byens biodiversitet sætter sine spor.  Var jeg ornitolog eller på anden måde fuglenørd, ville jeg måske vide, fra hvilken art det var fra. Formentlig en due eller en måge, som der er så mange af på jagt efter madrester ved udendørsserveringen ned mod vandet. Lorten har en brungrønlig kulør.

- Det minder om dijon, siger madanmelderen Martin Kongstad med et medfølende blik. Jeg går på toilettet og forsøger at vaske den klæbrige fugleklat af frakken. Det lykkedes vist nogenlunde. Godt den ikke ramte håret eller ansigtet.

For første gang i umindelige tider

Cyklede jeg til bageren på Østerbro

Syntes jeg så

Mads Mikkelsen i en bil

En Citroën Cactus

Og tænkte

Sådan er det i Danmark

Her flasher stjerner ikke deres rigdom

Jeg kommer tilbage til bordet i første parket til Sortedam. Henrik Palle smiler venligt og fortæller - apropos min frakkes tilstand - at han har sparet på renseriregningerne i coronaperioden det seneste lidt over et år, hvor han har arbejdet mere hjemme.


Jeg er jo indvandrer på Østerbro. Jeg er første generation højere middelklasse i familien og med statsgaranti den første i slægten, der har udgivet bøger.

Henrik Palle


- Jeg har sparet 500 kroner om måneden. De jakkesæt jeg plejer at tage på, når jeg er inde på Politiken, hænger derhjemme, fortæller han.

- Du går altså med jakkesæt til daglig på arbejde? spørger jeg. Godt nok har jeg set Henrik Palle i jakkesæt på tv, men det er jo på tv, og mandlige danske journalister er ikke kendt for at gøre noget ud af deres påklædning, medmindre de skal i fjersynet.

-På et tidspunkt da jeg var i trediverne, besluttede jeg mig for, at godt nok kan man ikke gøre for, hvordan man fra naturens hånd ser ud, men man kan ligne en voksen mand og ikke sin teenagesøn, hvis man skulle have sådan en. Folk må naturligvis gøre, hvad de har lyst til, men det er besynderligt at se fædre i fyrrerne have en tøjstil, som man ikke kan adskille fra teenagere. Det forekommer mig pudsigt, siger han og understreger:

- Det er sådan jeg har det. Jeg skal ikke dømme andre ud fra, hvordan de går klædt, og hvad de tænker og tror, og hvilken gud de dyrker, så længe det ikke kommer andre til skade, siger han.

Den stakkels ensomme gamle dame

I lejligheden over Spar-købmanden i Classensgade

Hun døde med hjertesorg

Med galdesten

Med Karen Volfs lækre hjemmebagte

Vaniljekranse efter gammel opskrift

Henrik Palle har boet på Østerbro siden, han var 16 år i 1979. Først på Borgmester Jensens Allé med sine forældre, siden i Århusgade med hans kæreste, der senere blev hans kone. I 1996 flyttede de til Øster Farimsgsgade, hvor parrets to døtre voksede op.

Han er født på Amager og nåede at bo både på Vesterbro, Nørrebro og Valby, inden turen gik til Østerbro. Og det er her, at han føler sig hjemme.

- Man finder vel på en eller anden måde sin identitet i et brokvarter, der passer til ens gemyt, siger han og fremhæver, at Østerbro er en afslappet bydel, der er sig selv og blandt andet er befolket af halvflippede mennesker, der kan lide at have plads til deres samlinger af bøger og andre genstande i højloftede lejligheder i gammelt byggeri. Sådan noget er der ikke plads til i nybyggeri med store vinduespartier i Ørestad.

- Men Østerbro er også så meget mere end den kreative klasse, og det er ikke en ekskluderende bydel, mener Henrik Palle, som nævner, at bydelen er meget forskellige fra kvarter til kvarter, og en tidligere lejlighed i Århusgade, bygget til havnearbejdere, er noget helt andet end den i Farimagsgade.

- Jeg er jo indvandrer på Østerbro. Jeg er første generation højere middelklasse i familien og med statsgaranti den første i slægten, der har udgivet bøger. Mine bedsteforældre boede på Borgbjergsvej ude i Sydhavnen, min morfar var smed på B&W, og min mormor gjorde rent på en skole. Og min far var en bondeknold nede fra roemarkerne nede på Lolland, siger han og nævner, at han stadig indeholder arbejderkulturen, han har fået med hjemmefra, som har blandet sig med de indtryk, han har fået gennem sit voksne liv, blandt andet gennem mere end 25 år på Politiken.

Både barndommen og det voksne liv på Østerbro sætter sine spor i den digtsamling 'Sene digte', som han netop har udsendt. Den erfarne skribent har tidligere skrevet bøger, blandt andet om personligheder som Thomas Winding og Dan Turéll, men skønlitteraturen er en ny banehalvdel, som indtager nu som snart 58-årig.

Et spring der tog form under coronatiden.

-Når jeg udgiver en digtsamling, overskrider jeg lige pludselig en grænse, hvor jeg siger: Jeg er kunstner, det ligger implicit i den handling. At nu er jeg gået fra den ene til den anden side, konstaterer han. Henrik Palle er dog på begge sider og bruger erfaringerne, han har fået som digter, når han skriver journalistik.

- Nå, der kommer Jakob Reich og hilser på Martin Kongstad, bemærker han. Jakob Reich er jazzmusiker og i øvrigt søn af den afdøde forfatter Ebbe Kløvedal Reich. De sidder lige foran Den Franske Café.

Henrik Palle kigger ned på Sortedams Sø, som han selv bor i nærheden af. Han glæder sig over fuglelivet i søen, som han har observeret, er blevet mere mangfoldigt. Der er kommet flere ænder og flere arter iblandt søfuglene.

Det kan vel ikke have været en af dem - og ikke nødvendigvis en måge eller due - som tog turen fra vand til luft, der sendte en klæbrig fugleklat på min frakke?

(I teksten er der uddrag af tre digte fra Henrik Palles bog 'Sene digte', teksterne stammer fra henholdsvis: #12 Der er folk med bussen, En morgencykeltur i maj og #8 Mange dør af hjertesorg)

Henrik Palle

Henrik Palle er journalist, kritiker og forfatter og har været ansat på Politiken siden begyndelsen af 1990'erne. Født i 1963 på Amager. Er vokset op på Vesterbro, Nørrebro og i Valby, inden turen gik til Østerbro som 16-årig i 1979.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Østerbro mister igen parkeringspladser

Navne

Bødkers Østerbro: Da vi flyttede fra indre til yderste Østerbro for tre år siden var det en flytning fra sushi og til kinagrill

Byggeri

Kulturcenter er forsinket endnu et år

Annonce