Classens Have har samme problemer som Charlottehaven: Hunde og cyklister skader parken

Læserbrev: I forlængelse af ØsterbroLIVs artikel i uge 13 om nedlukningen af haveanlægget ved Charlottehaven vil jeg gerne tage stafetten op, og pege på eksistensen af fuldstændigt de samme problemer i Classens Have. Også her er det svært for gæsterne at respektere reglerne og forstå kulturen og den dybere mening bag en park.

Jeg har boet op af parken i en menneskealder. Indtil for godt fem år siden var det byens eneste park, hvor hunde ikke havde adgang. Alle Københavns hundefobikere elskede den lille plet, hvor de kunne slikke sol på græsplænen eller slappe af på en bænk. Sikre på, at de ikke skulle udsættes for et angstanfald. Classens Have var kendt blandt de tusinder af ”cynofobikere” som indbyrdes spredte rygtet om den ”sikre” hundefri oase.

Men så blev parkens status ændret. Hunde blev tilladt i parken, og dermed lukket land for fobikerne. På rekordtid begyndte myriader af hundeejere at strømme til. Kom og besøg parken før arbejdstid om morgenen og igen efter fyraften og få syn for sagen. Bydelen havde åbenlyst manglet et hundetoilet. De to tidspunkter fremstår som parodisk groteske.

Mine børnebørn kommer konstant ind fra haven smurt ind i hundelort, selvom alle de hundeejere, jeg taler med om problemet, bedyrer deres ansvarlighed og uskyld.

Som i Charlottehaven spreder den manglende respekt sig overalt i Classens Have. Cyklister opfatter parken som en genvej. Store børn river og flår buske og træer i stykker, mens voksne sidder på bænke lige ved siden af og betragter dem. Børn og hunde får lov til at grave i staudebedet, som snart er en skygge af sig selv. Egernet bliver bombarderet med sten, mens skolelæreren står og ser på. Et af de tre bistader blev sidste år vandaliseret så grundigt, at hele stadet døde. Vores tidligere så smukke, stille og blomstrende oase ligner snart en motorcrossbane.

Hvor skal ændringer i kulturen komme fra? Vi kan ikke bare lukke af som i Charlottehaven.