Annonce
Østerbro

Cyklisterne på Østerbro er anarkister

Annonce

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Lisbeth Albinus, Midtermolen

Jeg er enig med Elisabeth Cato i sidste uges ØsterbroLIV. Coronatiden har sat mange love og regler ud af spil. Hvordan kommer vi tilbage igen?

Regler for cyklister bør opdateres. Vi har vænnet os til få biler, cykler og gående i nogle måneder, så nu er det blevet normen at cykle over for rødt lys, cykle over fodgængerfelter, køre mod ensretningen, cykle på fodgængerstier, i parker, sågar på Strøget og Købmagergade kører der mange cykler og også knallerter. Det giver nogle virkelig farlige situationer.

De mange løbehjul har ikke gjort det nemmere at finde ud af, hvad man må. Regler udbedes!

Der mangler gode afmærkninger for cyklister i lyskryds, der i myldretiden kan være noget af en prøvelse, når folk skal skynde sig på arbejde eller aflevere børn.

Undervisningsmateriale til skolebørn, der skal løses sammen med forældrene, kunne være en god ide.

Tidligere fandtes små klip før TV-avisen, der hed Oplysning til Borgerne om Samfundet (OBS, red.). Her kunne nogle enkle regler for god cykeladfærd genopfriskes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KøbenhavnLIV

Nye mæglere på alléen

Annonce