Annonce
Byudvikling

DMI flytter fra Lyngbyvej - men bliver på Østerbro

Danmarks Meteorologiske Institut har ligget på Lyngbyvej siden 1971. Foto: Michael Paldan
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skal have nye lokaler efter 50 år på Lyngbyvej, men instituttet bliver på Østerbro. Der er byggeplaner på den nuværende adresse.
Annonce

Solskin, regn, blæst og skybrud. DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har forsynet danskerne med forudsigelser og analyser af vejret siden 1872 og siden 1971 med adresse på Lyngbyvej.

Og meterologerne når at kunne holde 50 års jubilæum på den adresse, men bliver der ikke så meget længere. I slutningen af 2022 skal der stå nye lokaler klar til instituttet, da det er en strategi at lade flere statslige institutioner flytte sammen.

Og DMI bliver på Østerbro og flytter i øvrigt ikke mere end et par hundrede meter, da den nye adresse bliver den markante bygning Sankt Kjelds Gården ved Sankt Kjelds Plads, hvor blandt andet Danmarks Statistik i forvejen har hjemme. Her skal i fremtiden være paraboler og andet måludstyr på taget.

Annonce

Følge fra vinduerne

Samtidig flytter DMI meget passende ind lige midt i Klimakvarteret.

- Så her kan vi, som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, med stor interesse følge med i, hvordan et grønt klimatilpasningsprojekt ser ud i byens gader, skriver DMI's direktør Marianne Thyrring i en skriftlig kommentar til Østerbro Avis.


Vi kommer vi til at bo sammen med andre styrelser, som også har en stor faglighed og nørdet tilgang til data.

Marianne Thyrring, direktør i DMI


DMI har symbolsk nok ligget et sted, hvor der har været kæmpe oversvømmelser på vejen foran - Helsingørmortorvejen ved Ryparken - da der for fem-ti år siden var flere store skybrud.

- Der er lavet et nyt skybrudsprojekt, som skal sætte en stopper for oversvømmelserne, så selvom vi har fulgt den kraftige regn med faglig interesse, kommer det forhåbentlig ikke til at genere længere dér, bemærker direktøren.

Marianne Thyrring nævner, at de ansatte på DMI har været glade for gårdmiljøet og godt med albuerum på Lyngbyvej, og så skal de vænne sig til at dele facilieter, blandt andet kantine, med andre statslige arbejdspladser. Men hun fokuserer også på fordelene, blandt andet at samarbejde på tværs og nye lokaler.

- Vi kommer fra nogle ældre bygninger, hvor Sankt Kjelds Gården vil byde på nye og opdaterede lokaler. Derudover kommer vi til at bo sammen med andre styrelser, som også har en stor faglighed og nørdet tilgang til data, bemærker hun.

Marianne Thyrring glæder sig over, at DMI kan blive på Østerbro, så medarbejdere ikke skal ændre transportmønstre, og universiteterne i København og Lund er tæt på.

Annonce

Grønt og luftigt

Med DMI's flytning er der boligplaner på instituttets nuværende adresse. Det kræver en ny lokalplan, som skal behandles til næste år. Østerbro Lokaludvalg er blevet informeret om planerne.

Lokaludvalget mener, at det er vigtigt, at det bygges blandede boligformer på adressen, så der bliver mangfoldighed i beboersammensætningen.

- Og så ønsker vi, at der fortsat skal være grønt, og der ikke bygges alt for tæt og højt, siger formand for Østerbro Lokaludvalg, Allan Marouf.

DMI

Danmarks Meterologiske Institut (DMI) hed oprindelig Meterologisk Institut med historie tilbage til 1872.

Meteorologisk Institut flyttede til Lyngbyvej i 1971. I 1990 blev instituttet fusioneret med Forsvarets Vejrtjeneste og Flyvevejrtjenesten og lagt til sammen under den nye forkortelse DMI.

Der er 244 ansatte på Lyngbyvej.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Amager

De københavnske familier betaler

Sundhed

Nyt: Hudklinik på Østerbrogade

Det sker

De har leveret sko til løbere i 25 år

Annonce