Julen er hjerternes tid, men det er også en tid, hvor vores miljø og klima traditionelt set har stået for skud. Så hvordan gør man julen bæredygtig? - Kan det overhovedet lade sig gøre?
I samarbejde med Østerbro lokaleudvalg, Miljøpunkt Østerbro og Kulturcenter Kildevæld inviterer Teater Hund til et bæredygtigt og coronavenligt julearrangement for hele familien, hvor de kreative ideer, alternativer og løsninger bliver sat i spil. Der vil være fede arrangementer undervejs og lækre bæredygtige goody-bags med hjem til alle børn.
Her vil Teater Hund præsentere genbrugsforestillingen Spoiiiing! Der fortæller om hvordan den ene mands skrald, kan være den anden mands skat (6 år+, klokken 17). Derudover vil Miljø-punkt Østerbro plante kål-landskab foran Krudttønden og afholde kålquiz og vise flot juleinspiration.
Der vil være sang og musik når Østerbro Musikskole opfører deres seje musical om lykke for hele familien. Imens står Østerbro Billedskole for et bæredygtigt juletræ og inviterer hele familien med ind i deres magiske juleværksted, hvor genbrugsmaterialerne får liv igen.
Hvor & hvornår: Lørdag 28. november klokken 10-18 på Krudttønden
Tilmeldinger & Billetbestillinger:
Forestillingen Spoiiiing klokken 17: Billetter bookes på www.teaterhund.dk
Musikskolens musical klokken 10: Billetter bookes på www.østerbromusikskole.dk
Billedskolens juleværksted, små hold á en halv time mellem 10 og 15.30: Book gratis tid på mail til vov@teaterhund.dk