Annonce
Østerbro

Enhedslistens drøm er et mareridt for København

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).FOTO: michael paldan - Foto: Michael Paldan
Annonce

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

Beskæftigelses- og integrationsborgmester

Når teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen i Østerbro Avis 13. maj kalder mig fantasiløs og tilbageskuende, så ser jeg det som et stort klap på skuldrene. For Enhedslistens fantasier er et sandt mareridt for København.

Enhedslisten vil have en by, hvor der ikke er plads til børnefamilier med bil. En by hvor det ikke er til at levere varer til butikkerne eller håndværkerhjælp at hente, fordi erhvervslivet ikke kan komme frem.

Og en by, hvor der er færre penge til nye skoler, børnehaver og mere hjemmehjælp, fordi virksomhederne i hobetal flytter til omegnskommunerne, hvor deres kunder og medarbejdere nemt kan komme til og fra.

Jeg er godt klar over, at Enhedslisten deltager i et ræs med Alternativet om at fremme de vælgere, der bor, arbejder og har alle deres venner i cykelafstand i de mest hippe og dyre kvarterer midt i byen. Men i Venstre er vi optaget af også at arbejde for dem, der ikke kan klare alt i 500 meters radius af deres bopæl.

Vi vil skabe en by, hvor det er til at komme rundt for alle. Både som gående, cyklist, privatbilist og erhvervsdrivende. Og her er havnetunnellen uundværlig. For den skærer effektivt og præcist en forstoppet trafikal knude over og sikrer at københavnerne samlet set hver eneste dag kan spare 20.000 timer på at sidde i kø.

Og hvis det samtidig er for gammeldags at fokusere på at redde menneskeliv, når lastbilerne slipper for at svinge rundt mellem gående og cyklister i centrum af København, så er jeg faktisk rigtig glad for at være tilbageskuende.

København skal hænge sammen, og havnetunnellen er som en østlig ringvej et vigtigt projekt, som vil gavne alle byens indbyggere.

Derfor skal vi holde fast på trods af Enhedslistens ideologiske bilforskrækkelse.

Annonce
Annonce
Østerbro

Krydstogtskibe til kaj uden passagerer

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Træerne på Øster Allé sviner

Østerbro

Så er der mad: Pesto fra Nordhavn

Østerbro

Kunsten har indtaget autoværkstedet

Indre By

Cykler I til skole?

Annonce