Annonce
Østerbro

Et lille bitte og et billigt bryllup

Billedtekst Nam harum quundae ium aut moluptas eosaepudis molupti nveligendis samusam qui optaturest, earumque simposae comnim none ium aut moluptas ium aut. Foto:

Af sognepræst Else Hviid, Kastelskirken

 

Ja til hinanden: En torsdag eftermiddag i sommerferien. Der er vielse i Kastelskirken. Gommen har fundet det pæne jakkesæt frem fra skabet, bruden har taget grøn kjole på. På de forreste bænke samler de få gæster sig – den nære familie, de nærmeste venner. Efter vielsen skal de hjem til parret og spise.

Dette bryllup er et noget mindre udstyrsstykke end flertallet af de mange vielser, vi i løbet af sommeren har i Kastelskirken. De fleste vielser finder sted på lørdage, bruden er i hvidt og bærer både slør og brudebuket. Gommen er i et funklende nyt jakkesæt med knaphulsblomst.

Kirken er fyldt med gæster, alle gallaklædte. Og efter vielsen er der reception, og siden festmiddag i lejede lokaler.

Beskedent og højtideligt

Ikke et ondt ord om det store og bekostelige bryllup, som mange forbinder den kirkelige vielse med – det er altid festligt og højtideligt.

Men det er det beskedne torsdagsbryllup også: Festligt og højtideligt. Parret har bevidst fravalgt den store fest med de mange gæster. Men de ønsker at sige ja til hinanden under de højtidelige former, som kirken skaber. Det er et stort løfte at give hinanden, siger de: At elske og ære hinanden indtil døden skiller os ad.

Og de er voksne nok til at vide, det løfte de skal til at afgive, ikke er en prognose, de lægger for deres fælles samliv. De er voksne nok til at kende til hjertets upålidelighed og fremtidens uforudsigeligehed.

Han kan ikke garantere, han er den samme i morgen, som han er i dag. Hun kan ikke garantere, der ikke sker ting i deres verden, som vil forandre hende. Usikkerhed og uforudsigelighed er de helt almindelige menneskelige vilkår, som også er deres løftes baggrund. Det ved de. Og derfor synes de, at kirkens vielsesritual er den rigtige måde at afgive løftet på.

Tilgivelse og forsoning

Kirkens ritual er ikke en garanti for at ægteskabet holder – det skal man ikke være statistiker for at vide. Men det afspejler den kristne fortælling, hvor det upålidelige menneske både tages alvorligt og mødes med tilgivelse og forsoning.

Den torsdag eftermiddag turde to mennesker give hinanden et stort og højtideligt løfte. Ved et lille bitte billigt bryllup. Det er ikke nogen dårlig kombination. Et kirkelig bryllup behøver ikke være stort og pompøst og koste to års opsparing.

En torsdag i kirken

Gifter man sig mest af praktiske grunde, eller har man, sådan som mange danskere har det i dag, et mere pragmatisk syn på bryllup og ægteskab, vælger mange at blive gift på rådhuset.

Det er, som om den kirkelige vielse er blevet synonym med det pompøse og perfekt stylede bryllup. Men det er ikke sandt: Man kan også blive viet i en grøn kjole en torsdag eftermiddag, eller hvilken som helst dag.

Vi kan ikke lave drop-in vielser, ligesom nogle kirker har drop-in dåb. Men næsten: For at blive viet – og det gælder både på rådhuset og i kirken – skal man forinden ansøge kommunen om en ægteskabserklæring.

Og så kan man efter aftale med sin sognepræst bare dukke op sammen med to vidner. Velkommen.

 

 

Annonce

Mest læste

Annonce
Alarm112

15 FCK-fans tiltalt for voldsomt overfald på 16-årig

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Navne

Skuespillerinden bag 'Maude' fylder år: -  Jo ældre man bliver, jo mere skal man skynde sig med livet

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce