Annonce
Kultur

Nomineret til kulturpris: Et Vennepunkt på vejen

Bogvældet i Kildevældsparken til Åben Festival.
Annonce

Tæppebørsen var navnet på en forretning, som østerbroerne gennem mange år lærte at kende, når de skulle have gulvtæpper rundt omkring på Østerbro. Den lå på Vennemindevej 11.

Nu foregår der igen noget i lokalerne, som både sker på Vennemindevej, men som også breder sig ud i bydelen. Nu holder flere kunstfællesskaber til på adressen, og det er noget af et vennepunkt.

Netop Vennepunkt er navnet på det udstillingssted og projektrum for samtidskunst og litteratur på Vennemindevej 11, som har skabt forbindelser mellem kunsten og borgerne. Vennepunkt er den sjette og sidste nominerede til Østerbro Kulturpris, som Østerbro Avis hermed præsenterer, inden prisen uddeles denne uge.

For nylig kunne man opleve Vennepunkt stå bag Bogvældet i Kildevældsparken til den nye Østerbro-festival Åben. Her kommer litteraturen ud til folk, både børn og voksne, noget som Vennepunkt og primus motoren Therese Maria Gram også har stået for tidligere i år.

Med udgangspunkt i Vennepunkt arrangeres der kunstnermøder, hvor børn og vokse kan komme og tegne med kunstnere og være i et rum for kunstnen og mødet med disse. Vennepunkt har også fået lokale skoleelevers anonyme udsagn udstillet på biblioteket i samarbejde med kunstneren Tomas Lagermand Lunde.

Østerbro Kulturpris

Østerbro Kulturpris er på 30.000 kroner og uddeles hvert år til en forening, netværk eller initiativ på Østerbro, som gør en forskel for hele bydelen. Pengene skal gå til nye udviklingsprojekter på Østerbro.

Det er Kultur Ø, som styrer de kommunale idræts- og kulturinstitutioner på Østerbro, som står for prisen med Danske Bank Østerbro som sponsor og Østerbro Avis som samarbejdspartner.

En dommerkomité med deltagere fra Kultur Ø, Danske Bank, Østerbro Avis samt andre kulturpersonligheder på Østerbro og den siddende kultur- og fritidsborgmester udvælger, hvem der skal nomineres ud fra borgernes indstillinger. Komitéen udvælger også en vinder, og det er kultur- og fritidsborgmesteren (for tiden Franciska Rosenkilde, Alt.), som overrækker prisen.

Der er seks nominerede, som præsenteres på skift, indtil vinderen kåres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Havnetunnel: En helt sort idé

Debat

Bedre muligheder for svømmeglade

Annonce