Annonce
Østerbro

Faldt mod japanerne i anden verdenskrig: Østerbrodreng ofrede sit liv for Hong Kong

Kaj Søren Kjær døde i anden verdenskrig i forsvaret for Hong Kong mod japanerne. Privatfoto fra nevø
Kaj Søren Kjær voksede op i Engelstedsgade og gik i skole på Vognmandsmarkens Skole. Derefter kom han i lære i ØK og blev udsendt til østen, det blev hans skæbne.
Annonce

- Han ofrede sit liv. Han gjorde det, fordi det var det rigtige. Fordi der var noget væsentligt på spil.

Sådan skriver den tidligere kriminalinspektør Frode Z. Olsen om østerbrodrengen Kaj Søren Kjær. Han blev født i 1913. Som yngste og eneste dreng i en børneflok på fire var han vokset op i en lille stuelejlighed i Engelstedsgade på Østerbro.

Hans far var pianosnedker, men levede ikke længe nok til at se sin søn bestå mellemskoleeksamen med topkarakterer fra Vognmandsmarkens Skole, nu Kildevældsskolen. Året var 1929. Familiens situation og en styrtdykkende verdensøkonomi talte ét sprog: Vejen til gymnasiet var lukket. Kaj skulle ud og tjene penge. Det blev til en læreplads i ØK.

Annonce

Tjener kompagniet bedst

Kaj Søren Kjær har helt sikkert kontrolleret, at jakken var knappet, slipset sad lige, og at skoene var blanke, inden han, en dag I 1936, bankede på direktørens dør.


Tag et par dage fri, køb det nødvendige og få sagt farvel til Deres familie. De kommer først hjem igen om fem år.


Handelsafdelingens direktør har set op fra sine papirer, gransket den unge mand for derefter at sige:

- Vi overvejer at sende Dem til udlandet. Hvor vil De gerne hen?

På den tid var der kun ét at sige: Derhen, hvor det tjener Kompagniet bedst! Og direktøren fortsatte:

- Om en uge rejser De med ”M/S Mongolia” til Hong Kong. Rejsen derud varer ti uger. Tag et par dage fri, køb det nødvendige og få sagt farvel til Deres familie. De kommer først hjem igen om fem år.

Hjemme i Engelstedsgade må der den aften have været både blanke og stolte øjne. Kaj Søren Kjær var en energisk og dygtig ung ØK-ansat, hvis liv var at købe og sælge store partier råvarer lige fra mel over sojabønner, kul og øl til eksotisk træ. Han kunne fragtrater i alle betydende havne på fingrene, vidste alt om kontrakter, officielle godkendelser og hurtig toldklarering.

Annonce

Forsvar af Hong Kong

Hans eventyr ændrede sig dog i løbet af efteråret 1941, mere og mere i retning af et mareridt. Han var tæt på at afslutte sin kontraktperiode på fem år, men Danmark var besat, hvor skulle han tage hen, hvis det overhovedet var muligt at rejse?

Da Hong Kongs guvernør opfordrede alle mænd til at melde sig til forsvaret af Hong Kong mod japanerne, traf han sin beslutning.

Han var ikke gift, han ville blive og gøre, hvad han kunne. Indkaldelsen til Hong Kong Volunteer Defence Corps kom hurtigt, og én uges basal træning var alt man kunne nå at få.

Så søndag aften, den 7. december 1941 stod Kaj Søren Kjær sammen med folk, han knapt kendte. De var alle rekrutter i 1. kompagni af Hong Kongs Hjemmeværn, ledet af kaptajn Penn.

Kompagniet skulle forsvare kronkoloniens flyvevåben: to vandflyvere beregnet til rekognoscering og tre lette bombemaskiner (alle dobbeltdækkere). Mindre end tyve kilometer væk ved landegrænsen til Kina stod en hårrejsende stor japansk hær, og rygterne ville vide at et angreb var nært forestående.

Annonce

Angreb forestående

Frem til klokken halv otte om morgenen, mandag den 8. december tegnede alt til endnu endnu en smuk og solrig dag, men så skete det, de japanske tropper trængte, under anvendelse af stor ildkraft, ind over landegrænsen på det kinesiske fastland.

Kaj Søren Kjær fik sin ilddåb en halv time senere, da tolv japanske bombemaskiner i V-formation assisteret af ni jagerfly tømte deres last over den lille flyveplads. Fire af de fem fly blev ødelagt. Kampene fortsatte med uformindsket styrke de følgende dage, og den japanske hær rykkede hurtigt frem.

18. december 1941 modtog kaptajn Penn melding om, at angreb var umiddelbart forestående.

Hans folk var placeret med det bedst mulige udsyn over Tai Koo Road. Sergent Curtis og en deling med lette maskingeværer lå forrest; sergent Murphy bagest med en gruppe på otte mand med kompagniets eneste maskingevær.

De resterende femten mand med personlige våben, deriblandt Kaj Søren Kjær, var fordelt på begge sider af slugten. I alt godt tredive mand. Angrebet kom lige før midnat, og overmagten var stor. Lidt efter midnat var sergent Curtis og 19 andre fra 1. kompagni faldet.

Annonce

Tavle på Kildevældsskolen

Kaptajn Penn trak de overlevende bagud i retning mod et sanatorium, som lå i dalen bag Mount Butler. 600 meter oppe ad Tai Koo Road mødte Kaj Søren Kjær sin skæbne. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan han døde, men behjertede sjæle begravede ham på stedet. Efter 18 dages kampe overgav Hong Kong sig første juledag klokken halv fire om eftermiddagen.

Langt fra sit fædreland ofrede Kaj Søren Kjær sit liv i kamp mod uret og herskesyge. På den militære kirkegård i Sai Wan er hans navn indgraveret på en mindetavle over alle, som døde i forsvaret af Hong Kong. Overskriften lyder: ”Må deres navne leve for evigt”.

På Kildevældsskolen hænger en mindetavle med navn på tidligere elever, som mistede livet under anden verdenskrig, her kan man finde Kaj Søren Kjærs navn.

Peter Saxov

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62, 2100 København Ø

www.2100lokalhistorisk.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østerbro

Festival: Regnbuen ender i Salonen

Annonce