Annonce
Tradition

Fastelavn og valentinsdag: Lad os bruge fasten til at vise kærlighed til mennesker, og ikke kun de nære relationer

Sognepræst Mette Kathrine Grosbøll, Sions Kirke. Arkivfoto: Dan Møller 
Annonce

Kirkeåret har farver, lærer jeg mine konfirmander, og hver farve har en betydning.

Advent og faste er lilla. Her blander himmel og hjerteblodet blod og inviterer til for en stund at trække sig ind i sig selv, give plads for eftertanke, selvransagelse og bod, mens vi venter på noget godt.

Fasten er indadvendt kan man sige og varer frem til påske med håb, nye begyndelser og muligheder.

Man skal ikke blive i selvransagelsen og sidde fast i sig selv, sine sorger og fortrædeligheder. For liv går udad. Det er det, det handler om, livet i verden med mennesker.

Det har været lettere sagt end gjort den sidste tid. Vi har haft så rigelig tid med os selv og egne tanker. Masser af tid til at fordybe os i vores eget indre og lidt for få anledninger til at komme ud igen.


I år falder fastelavn sammen med Valentinsdag. Og måske skal vi lade årets faste tage afsæt her: I kærligheden til de mennesker, vi for længe har været afskåret fra. Både de helt nære og kære, men også dem, vi kun møder til vejfest, firmareception, i træningscenteret eller hvor nu.

Mette Kathrine Grosbøll Brok, sognepræst, Sions Kirke


Når min mand kommer hjem fra arbejde og som den eneste i vores familie, der har oplevet noget, spørger min søn håbefuldt: Hvad talte I om til frokost i dag, far?

Vi har desperat brug for at være vidne til andres liv, høre om andres dag, tænke over deres historier og udsagn, grine af deres dårlige vitser eller finurlige omgang med sproget. Alverdens udmærkede litteratur og selv de bedste serier på diverse streamingtjenester kan ikke erstatte det fysiske møde. Og så nærmer vi os fastetiden og dens rituelle seen indad nok engang, som om vi ikke har gjort det riiiiigeligt i månedsvis.

Så skal vi måske gøre det på en anden måde. I år falder fastelavn sammen med valentinsdag. Og måske skal vi lade årets faste tage afsæt her: I kærligheden til de mennesker, vi for længe har været afskåret fra. Både de helt nære og kære, men også dem, vi kun møder til vejfest, firmareception, i træningscenteret eller hvor nu.

Traditionelt vil man i fasten afholde sig fra bestemte ting, fødevarer eller indgroede vaner, og dermed skærpe sine sanser og få lidt perspektiv på sin livsstil. Og hvis vi lægger irritation over folk, der, som jeg selv konsekvent går mod gå-retningen i butikkerne (beklager men mine briller dugger over det der elendige mundbind, og jeg kan ikke se en pind), glemmer at holde afstand, eller damper til Dubai, på hylden, kunne vi måske bruge fasten frem til påske til at notere os dybden af vores længsel efter almindelig menneskelig kontakt.

Og vi kunne gå ind i os selv for en stund og overveje, hvordan vi bedst kan manifestere denne længsel over for de mennesker, hvis liv vi i kortere eller længere tid flettes sammen med, hvad end det er i private relationer, professionelle eller som helt almindelig borger i en by, i et land, når påsken kalder os ud i livet til mulighed og nye begyndelser.

God fastetid!

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hæder

Shellhuset, Flammen, Citronen og Hvidstensgruppen: Østerbroere har modtaget national hædersmedalje for film om anden verdenskrig

Debat

En vildere Fælledpark vil gavne byen

Debat

Ydre Østerbrogade er grim og glemt

Annonce