Annonce
Østerbro

Folkets stjerner uden et folk på tribunen

Jonas Wind  scorer sit andet mål i FCK's kamp mod Istanbul Basaksehir foran tomme tribuner i Parken. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
3-0-sejren over tyrkiske Istanbul Basaksehir skriver sig ind i historien over store fodboldpræstationer i Parken i mere end 100 år. Men modsat andre tidligere triumfer skete det for næsten tomme tribuner.
Annonce

- Vær min stjerne i aften, vær folkets stjerne i nat, sang Anisette i forgrunden for Savage Rose i anledning af det danske fodboldforbund DBU's 100 års jubilæum i 1989.

Hun sang det blandt andet foran publikum 17. maj, dagen før selve jubilæumsdagen, da Danmark vandt 7-1 over Grækenland i den gamle Københavns Idrætspark skabt helt tilbage i 1911.

Og der har været mange store internationale kampe på Øster Allé i Idrætsparken og sidenhen Parken, som nationalarenaen skiftede navn til efter ombygning i 1992, både før og siden. Engang var landskampene mod svenskerne årets højdepunkt, og ofte tabte Danmark, en minderig sejr var på 2-1 blandt andet på et mål af scoret med hælen af Ole Madsen 20. juni 1965.

Fra firsernes guldalder stråler 4-2 sejren over Sovjetunionen - grundlovsdag, 5. juni 1985 - over alt andet. Den fremadstormende vestegnsklub Brøndby sørgede for at lukke den gamle idrætspark med manér med strålende sejre over to tyske klubber, 5-0 over Eintracht Frankfurt og 3-0 mod Leverkussen i 1990, inden ombygningen af Københavns Idrætspark til Parken gik i gang.

I Parkens tid er det blandt andet FC Københavns sejre over Manchester United, Club Brugge og Ajax Amsterdam i henholdsvis 2006, 2016 og 2017 samt den uafgjorte kamp mod  FC Barcelona i 2011, der er højdepunkter gennem de seneste 20 år.

Annonce

Wind var folkets stjerne

Fra de glade amatørdage til højt betalte professionelle gennem mere end 100 år. En ting har dog dog været det samme, der har været mellem 30.000 og 50.000 tilskuere til de store internationale kampe, og spillerne har modtaget folkets hyldest direkte fra tribunerne.

Sådan var det ikke i onsdags, da FC København besejrede tyrkiske Istanbul Basaksehir med 3-0 på to mål af unge Jonas Wind - der vitterlig var sådan en folkets stjerne som Anisette sang om længe inden den unge angribers fødsel - og Rasmus Falk.

På grund af coronasituationen havde det europæiske fodboldforbund UEFA bestemt, at kampen skulle være uden tilskuere. Der var således kun journalister med mundbind samt enkelte repræsentanter fra de involverede klubber, der var til stede og bevidne denne historiske sommeraften i dansk fodbold, som fandt sted for gabende tomme tribuner.


Der var således kun journalister med mundbind samt enkelte repræsentanter fra de involverede klubber, der var til stede og bevidne denne historiske sommeraften i dansk fodbold, som fandt sted for gabende tomme tribuner.


Nu bliver begrebet historisk ofte misbrugt, også i fodboldsammenhæng. Men trods mange flotte internationale resultater er det første gang nogensinde, at FCK er i en europæisk kvartfinale. Og det er første gang i dette årtusinde, at en dansk klub i det hele taget er det.

Annonce

Menneskemængder på alléen

Parken burde derfor være fyldt til bristepunktet til sådan en kamp, i stedet kunne man høre dommerens henstillinger til spillerne, manager Ståle Solbakken skrige, når der var noget, han var utilfreds med, og man kunne høre spillerne råbe til hinanden.

På den ene side var det som at opleve en træningskamp i en kæmpe hal, på en anden side kunne man se på spillernes begejstring over målene og resultatet, at de var i gang med noget stort, selvom de manglede folket lige foran sig.

Imens betragtede journalister med mundbind præstationen, men det var ikke svært at spore smil bag facaden hos blandt andet TV2's Flemming Toft, der har kommenteret mange af de store danske fodboldpræstationer gennem de seneste 40 år og i øvrigt er nærmest livslangt medlem af FC Københavns moderklub KB.

Talestrømmen fra DR's radiokommentatorer Andreas Kraul, der bor på Østerbro, og Jan Kalborg var også ganske tydelige for de øvrige pressefolk på denne historiske aften i stilhed.

Stilhed var der dog ikke uden for Parken. Både før og efter kampen var der store menneskemængder og fyrværkeri på Øster Allé, der var enkelte mundbind der, men ellers så det ikke ud som om, at corona var noget, som bekymrede de fleste her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Nyt byrumsmøbel foran Krudttønden

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Hvorfor bliver sport nedprioriteret?

Debat

Skæve boliger midt i en grøn oase

Festival

Festival med stemmer til guitaren

Politi

Efterlysning: har du set denne mand?

Kunst

Lokalt litografi støtter pølsevognen

Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Debat

Kæmpeprojektet Lynetteholmen

Annonce