Annonce
Østerbro

Forældre glæder sig til flere voksne i børnehaven, men vil lige se det først

Forældrene Mette Lodberg Strand (tv) og  Julie Møller (th), som er henholdsvis næstformand og formand for forældrebestyrelsen i Krauseren, foran børnehaven sammen med tre af børnene. Foto: Thomas Frederiksen
Hos forældre til børn i børnehaven Krauseren er der glæde over, at der bliver indført minimumsnormeringer i København fra 2022, men de vil lige sikre sig, hvordan kommunen opgør det.
Annonce

Fra 2022 skal der højst være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Det blev partierne bag budgetforliget i Københavns Kommune enige om i sidste uge.

Dermed går København foran Christiansborg, hvor et flertal har besluttet at indføre minimumsnormeringer fra 2025.

- De yngste børn har været den store mærkesag for mig i årets budget. Så jeg er meget glad for, at vi er i mål med en aftale til gavn for både børn, forældre og de dygtige ansatte i vores institutioner, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) i en pressemeddelelse, og SF's Klaus Mygind supplerer, at minimumsnormeringerne kan komme mange til Østerbro til gavn.

- Det er et løft til alle børn i København, indtil nu har der været bedre normeringer i socialt udsatte området, siger han.

Og det da også puljer til forhøjede normeringer i udsatte områder, som er med til at finansiere minimumsnormeringerne for hele byen.

Annonce

Lad os nu se

I børnehaven Krauseren på Krausesvej er forældrene med i den landsdækkende kampagne: Hvor er der en voksen, som kæmper for bedre normeringer.

Forældrene glæder sig over budgetforliget, men det betyder ikke, at de lægger aktivismen på hylden, og piller banerne uden for børnehaven ned. De skal lige se, hvordan det udmøntes.

- Vi er da glade for, at der afsættes penge til minimumsnormeringer, med lad og nu se, hvordan det regnes ud, siger Mette Lodberg Strand, mor og næstformand i Krauseren, som henviser til, at blandt andet ledere tidligere har talt med i Danmarks Statistiks opgørelse. Det mener forældrene ikke, at de bør.


Vi er da glade for, at der afsættes penge til minimumsnormeringer, med lad og nu se, hvordan det regnes ud


Julie Møller, som er formand forældrebestyrelsen, nævner, at der i dag er 9 voksne til 66 børn på Krauseren midt på dagen, det vil sige over 7 børn pr. voksen, og så nævner de, at Krauseren har kollektiv ledelse, dermed er de endda bedre stillet, når det gælder normering end de fleste andre steder.

- Og så er det vigtigt for os at sige, at pædagogerne her gør et kæmpe stykke flot arbejde. Og vi kan godt se, at de har travlt, siger hun.

De nævner, at de ansatte også skal leve op til krav om for eksempel at udarbejde læreplaner for børnene.

Annonce

Model mangler

Københavns Kommune oplyser i budgetteksten, at der stadig udestår en endelig statslige aftale for modellen for normeringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Arkitektur

Nu kan du indstille Årets Arne 2021

Børn og natur

Forskere i små størrelser

Kultur

Nyt byrumsmøbel foran Krudttønden

Debat

Hvorfor bliver sport nedprioriteret?

Annonce