Annonce
Østerbro

Glæde og drama: Østerbro i befrielsesdagene

5. maj er modstandsfolk i hård kamp mod skjulte tyskere og HIPO-folk på Strandboulevarden. - Foto: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

4. og 5. maj og dagene derefter var både præget af glæde og eufori. Tyskere og modstandsfolk udkæmpede flere slag.

Annonce

Af Peter Saxov, Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

4. maj om aftenen blev dannebrog blev hængt ud af vinduerne, folk samledes ude på gaderne og sang fællessang, de forhadte mørklægningsgardiner blev revet ned.

Kapitulationen trådte dog først i kraft den følgende morgen - 5. maj - klokken 8 for præcis 75 år siden.

Folk vandrede i flok op og ned ad Østerbrogade, og ved 21-tiden var der sat levende lys i vinduerne, hvor mørklægningsgardinerne nu var fjernet, sporvognene havde taget mørklægningsgardinerne af og kørte med fuld belysning.

Annonce

P1 til P8

De var fyldt med glade mennesker, både inden i og uden på, hvor folk hængte på siderne, ligesom mange unge havde fundet plads på taget.

Nu var krigen slut, eller var den nu også det? Frihedskæmperne var klar til at tage over efter tyskerne.

I 1944 fik modstandsbevægelsen samlet de forskellige grupperinger under en fælles ledelse, som delte byen op i syv afsnit, hvor Afsnit 3 var Østerbro og indre by.

Afsnit 3 var igen opdelt kompagnier eller grupper som kaldtes P1 til P8, P1 til P5 var militærkompagnier , P6 var kommunisterne, P7 var havnekommandoen, mens P8 var politikompagniet.

I alt var der cirka 3000 personer i Afsnit 3, hvoraf de cirka 200 var i gruppen P3 som opererede på Østerbro.

Annonce

Den første mindeplade

Gruppen havde deltaget i en række operationer i 1944 og tidlig i 1945, og 2. maj 1945 mistede gruppen et af dets medlemmer, Svend Frederiksen som blev dødeligt såret i en ildkamp med tyskerne, mens gruppen var på vej hen ad Irmingersgade mod Ryesgade, hvor de løb ind i en razzia.

Svend Frederiksen døde 3. maj af sine sår, to dage før befrielsen.

I dag sidder der en mindeplade på muren på hjørnet af Irmingersgade og Ryesgade, pladen blev afsløret 17. juni 1945 og var den første mindeplade for modstandsfolk, opsat i København.

Annonce

Ved Østre Gasværk

4. maj om aftenen havde P3 oprettet sit hovedkontor I det Kgl. Opfostringshus I Randersgade, hvorfra man 5. maj om morgenen sendte grupper ud til strategiske punkter for at besætte dem efter tyskerne.

Fra Østre Gasværk kunne man komme over jernbanen til Nordhavnsværftet, hvor der lå en kanonbåd, man ville have til at overgive sig.

Men tyskerne ville ikke overgive sig til modstandsbevægelsen – kun til englænderne.

Det kom til kraftigt skyderi, og to blev såret, hvoraf den ene var delingsføreren Ole, alias Franklin Nielsen, der blev ramt af et strejfskud i hovedet, som lavede en stor bule i hans hjelm.

Skydningen medførte også, at der blev skudt hul i gasbeholderen, hvorved der gik ild I gassen med et mægtigt bål som resultat. Dette medførte ,at der også opstod andre skyderier, blandt andet mellem nogle andre modstandsfolk på havnen og tyskerne på krydseren Nürnberg.

Krydseren svarede igen med sine kanoner og beskadigede en række ejendomme på Østerbro.

Annonce

Overtog hvervekontor

5. maj flyttede P3 til en villa, A. F. Kriegers Vej 3. Villaen havde tidligere været kinesisk ambassade og efterfølgende brugt som hvervekontor for frivillige danske som ville ind i SS.

Østerbrogades Kaserne overgav sig først 9. maj , hvor tyskerne, under bevogtning af modstandsfolk, marcherede til Kastellet og overgav sig til de engelske styrker, som havde taget ophold her.

Der var dog i en periode fortsatte kampe mellem modstandsfolkene og danskere, der havde været i tysk tjeneste, og flere modstandsfolk blev skudt i den periode der kom.

Men efterhånden som situationen normaliseredes, forsvandt folk fra modstandsbevægelsen og tilbage i deres oprindelig jobs.

Annonce
Annonce
Debat

Debat: Ryparken hører til i Bispebjerg

Annonce
Annonce
Klumme

Sognepræst: Jeg løber ad helvede til

Annonce
Forsiden netop nu
Amager

De københavnske familier betaler

Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Sundhed

Nyt: Hudklinik på Østerbrogade

Det sker

De har leveret sko til løbere i 25 år

Annonce