Annonce
Østerbro

Hvad med lokale hjælpepakker?

Mads Faber Henriksen sender nabohilsner fra Ydre Østerbro - Foto: Thomas Frederiksen
Annonce

Af Mads Faber Henriksen, borger på Ydre Østerbro

Endelig sås jeg igen med min frisør på Ydre Østerbro. Hun åbnede sin butik i sidste uge efter Covid19-nedlukningen. Vi havde savnet hinanden, og mit hår trængte til pleje.

HUN KUNNE BEKRÆFTE, at selvom håret trængte til pleje hos mange kunder, så var der opbakning til at lide det afsavn for at passe på ældre, udsatte og mindske smittespredningen. Imens der blev tyndet ud i manken, udvekslede vi erfaringer med gåture og fornuftigt tidsfordriv i nedlukningsperioden. Vi havde begge brugt de mange dejlige byrum på Østerbro, omkringliggende kvarterer og for variationens skyld også bevæget os ud i yderkanterne for at undgå myldretid på de populære stier.

HELDIGVIS ER DER PLADS til de mange flere brugere. Vi oplevede da også generelt, at folk tager hensyn til hinanden og følger myndighedernes anvisninger. Vi blev enige om, at vi ville ønske, at den civile optræden blev bibeholdt, når vi er ovre coronaen. Dog vil vi gerne veksle den tvungne opmærksomhed og hensyntagen til frivilligt nærvær og åbenhed. Heldigvis er der mange, som tænker på en nabo og hjælper andre i en svær situation.

MEN DET BEKYMRENDE ER, at mange børn og unge får ikke den sociale kontakt, som de har behov for, og for hvem relationer er vigtige. Jeg håber meget, at Københavns Kommune vil iværksætte en “komme hinanden ved” hjælpepakke, når Covid19 er ovre. Jeg håber ikke, at det lokale og nære nedprioriteres med henvisning besparelser på grund af Covid19. Hjælpepakken kunne fordeles i vores kvarterer, hvor foreninger, institutioner og erhvervsliv går sammen om aktiviteter, der kan styrke relationerne og naboskabet og bruge byrummene til andet end at passere hinanden med to meters afstand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce
Forsiden netop nu
Rund dag

Et liv med malerpensler og filmstrimler

Debat

Hvilke altaner skal forbydes på Østerbro?

Debat

Pigerne skal med i foreningsidrætten

Annonce