Annonce
Østerbro

Hvorfor er træerne beskåret så kraftigt?

Beskårede træer på kommunale grunde på Gammel Kalkbrænderi Vej. Privatfoto 

I forlængelse af debatten og forbuddet mod at fælde træer i private haver i Rosenvænget-kvarteret undrer en læser sig over, at to træer på kommunale grunde på Gammel Kalkbrænderivej er beskåret temmelig meget. I det hele taget kan man se en hel del beskårede træer på kommunens arealer på Østerbro for tiden.

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har svaret på vores henvendelse om, hvordan det kan være:

Træerne var senest beskåret for 5-10 år siden. Dengang lavede man en såkaldt styning, hvor man skærer grenene ind til hovedstammen. Når man benytter en styning, hæfter de nye grene ikke så godt på træet, og dermed kan de nemt knække af og forårsage stor skade i fx en storm.

For at undgå ulykker har vi derfor stynet træet endnu en gang. Det er det sikreste at gøre, men det er ikke det mest hensigtsmæssige. Teknik- og Miljøforvaltningen er for tiden i gang med at undersøge, hvordan vi fremadrettet kan håndtere træpleje i kommunen anderledes med ambition om at sikre træerne de bedste betingelser fra vugge til grav.

Teknik- og Miljøforvaltningen overtog i fjor en række opgaver – herunder avanceret træfældning og træbeskæring. Siden da har forvaltningen registreret og screenet tusindvis af træer for at vurdere træernes sundhedstilstand. Træscreeningerne blev lavet på Vestamager og Østerbro for at få et repræsentativt udsnit af byen med henblik på at lave en kvalificeret vurdering af vedligeholdelsesarbejdet. Forvaltningen har desuden risikovurderet træerne for at forebygge ulykker. Screeningen afslørede 335 opgaver, der efter forvaltningens vurdering skal løses inden for seks måneder af hensyn til sikkerheden. De specifikke træer på Gammel Kalkbrænderivej var nogle af dem, der udgjorde en sikkerhedsrisiko, og derfor var der ingen anden vej end at beskære dem.

Fordi Teknik- og Miljøforvaltningen screenede Vestamager og Østerbro, er det særligt her, der er lavet trebeskæringer den senere tid. Screeningen viste nemlig, at der især på den centrale del af indre Østerbro er en del daginstitutioner og skoler, der har gamle træer på grundene. Forvaltningen beskærer træer, hvis træet udgør en risiko for ulykker, eller hvis træet af andre årsager har brug for at blive beskåret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nygårdsvej: Verdens dyreste skilt

Byliv

Endelig! Nu åbner Botanisk Have igen

Historie

Vin og tobak gennem 100 år

Debat

Så lukker Øbro-Hallen igen igen

Byudvikling

Dysten om det grønne Nordhavn

Annonce