Annonce
Østerbro

I Milepælens lokaler: Fra et værested til et gørested

Christina Færch (tv) sammen med to af de frivillige hos Team Mod på Livet i Svendborggade: Lars Faurschou og Lykke Liv Jørgensen. Foto: Martin Sørensen
Annonce

Mod på livet. For over tre år siden lukkede værestedet Milepælen i Svendborggade. Det har været savnet af psykisk syge og sårbare. Nu er ¿Team Mod på livet¿ flyttet ind. Det har samme målgruppe, men det er et andet type sted.

INDSATS: Da ’Team Mod på Livet’ flyttede ind i Svendborggade i foråret, var der stadig kalenderlys og andet julepynt.

Det vidnede om, at der ikke var sket noget i lokalerne, siden værestedet Milepælen lukkede i december 2015, da der ikke var bevilliget kommunalt tilskud til det følgende år.

LÆS OGSÅ: De savner deres milepæl i livet

Milepælen var et værested for psykisk syge og sårbare, og de var meget frustrerede over, at det lukkede. Hvad skal nu gøre? er brugerne blevet ved med at spørge. De har savnet deres værested gennem de sidste tre år.

Uddannet geolog

Nu er Team Mod på Livet flyttet ind, og her er målgruppen også psykisk syge og sårbare.

Men holdlederen Christina Færch understreger, at man ikke kan sammenligne de to steder. Det er et andet tilbud.

»Det er ikke det samme som Milepælen. Det her er ikke et værested, men et gørested. Det er et sted, hvor man deltager i konkrete aktiviteter,« siger hun.

Christina Færch er uddannet geolog og har selv personligt været nede at vende.

Derfor kom hun i kontakt med Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest. Herfra kom hun i praktik med revalidering og siden ordinær beskæftigelse og fik idéen til at starte Mod På Livet.

»Jeg havde egentlig ikke regnet med at skulle arbejde med mennesker. Det troede jeg ikke, at jeg var god til,« fortæller hun.

Men efter et stykke tid fik hun øjnene op for, at hun kunne noget på det område. Christina Færch fik det socialpsykiatriske center med på at begynde initiativet.

I første omgang handlede det om at besøge folk på bosteder, som ofte er ensomme.

Hun tog derfor rundt til otte bosteder og drak kaffe med beboere og fik flere frivillige med.

Herefter blev Christina Færck i 2015 ansat som udviklingskonsulent, og derefter udvikledes hendes initiativ til at være Mod På Livet tog og også omfatte make-up-, male- og skriveværksted samt spillecafé.

Helt OK med en dårlig dag

Holdet består af praktikanter og frivillige, der alle selv har været i berøring med psykiatrien.

»Det er helt ok at have en dårlig dag,« understreger Christina Færch og mener dermed, at den fælles referenceramme giver en god forståelse for hinanden.

Et godt tre år i Nord-Vest er Team Mod For Livet nu flyttet til større lokaler i Svendborggade på Østerbro.

»Alle her er i gang med et eller andet projekt. Et eksempel lige nu er at få malet lokalerne, som vi er fælles om,« siger Christina Færch.

Team Mod På Livet er blevet en del af et initiativ i Københavns Kommunes socialforvaltning: Københavnermodellen.

»Her arbejder vi med mennesker, der søger støtte og behov. Vi ved at ensomhed kan være et problem, så derfor har vi fokus på at borgerne bliver en del af et fællesskab« siger Bjarke Solkær, der er afdelingsleder i Københavnermodellen i Socialforvaltningen.

Og i den sammenhæng passer Team Mod På Livet, som eksisterede i forvejen, perfekt til den nye afdeling i kommunen.

Borgmester er glad

Siden Milepælen blev lukket, er der skiftet socialborgmester, og den nuværende borgmester Mia Nygaard (R) mener, at tidligere brugere vil kunne have glæde af det nye tilbud, selvom det er anderledes end det tidligere.

»Jeg har været optaget af, at lokalerne på Svendborggade 3 skulle i brug igen, og jeg er rigtig glad for, at Team Mod på Livet er flyttet ind. De arbejder med at engagere mennesker med psykiske udfordringer i frivilligt arbejde og har været en stor succes, siden de startede for fire år siden. Det er et anderledes tilbud end Milepælen var, men jeg er overbevist om, at tidligere brugere af Milepælen vil kunne få glæde af at blive en del af Team Mod på Livet,« udtaler hun til Østerbro Avis i en skriftlig kommentar.

LÆS OGSÅ: Værested er på vej til at lukke

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce