Annonce
Østerbro

Joachim Knop: Jeg vil indføre hilsepligt på Østerbro

Annonce

Skuespiller og operasanger Joachim Knop mener, at vi østerbroere skal kigge mindre i vores mobiltelefoner og hilse mere på hinanden, når vi går på gaden.

’Fortællinger fra en jazztid - Evergreens på dansk’ er titlen på et album, som udsendes i slutningen af maj.

Det er skuespiller og operasanger Joachim Knop, som nu kan skrive jazzsanger på cv’et, og han udsender albummet i tæt samarbejde med Chris Minh Doky, der er bassist og producer på udgivelsen.

Alle sangene er på dansk, og et af numrene hedder: »På den vej hvor du bor«.

Det er ganske betegnende for det samarbejde Joachim Knop og Chris Minh Doky har haft. De bor dog ikke på samme vej, men de kan kigge til hinandens baghaver henover hækkene omkring Olufsvej og Østerbrogade og har naturligvis besøgt hinanden mange gange i løbet af samarbejdet.

Annonce

Den fedeste del af byen

Netop nærområdet på Østerbro er noget, som betyder meget for Joachim Knop. Han bor med sin kone og tre børn i alderen 10-16 på Olufsvej.

Og ikke nok med det, han boede også på vejen 10 år af sin barndom. Han har også boet i Hellerup som barn og Indre By som voksen, men aldrig mere end et par kilometer væk fra Østerbro.

»Jeg ville sikkert elske at bo i Paris, men København er min by, og Østerbro er den fedeste del af byen,« fastslår han.

Med sit kendskab til lokalområdet før og nu mener han dog, at der er noget, vi østerbroere kan blive bedre til.

»Jeg synes, at det er så hyggeligt, når vi på Østerbro hilser på hinanden, så jeg har en tendens til at sige hej-hej, hvis jeg har set folk tilstrækkeligt mange gange i Netto, Føtex Food eller P.H. Cykler eller hvad ved jeg, så hilser jeg pænt. Det håber jeg også, at andre har lyst til,« siger han og tilføjer:

»Hvis jeg har handlet hos den samme kassedame tre gange på Østerbrogade, hilser jeg, når jeg møder hende på Østerbrogade.«

Og han hæfter sig blandt andet ved de folk, han møder i forretningerne:

»Det er sjovt at møde folk, når de ikke er på arbejde. Og så er jeg ligeglad med, om det er kassedamen i Netto eller bankdirektøren i Nordea. Vi er alle lige,« siger han og mener, at det kan være vejen til at lære hinanden bedre at kende i bydelen.

»Og når man hilser på hinanden, så kan man måske også indlede en lille snak. Så lærer vi hinanden bedre at kende. Når man nu ikke må give hånd, kan vi da nikke og hilse på hinanden,« siger han.

Se Joachim Knop fortælle om sit forslag til en hilsepligt her:

https://www.youtube.com/watch?v=8mZg9Isox_o

Annonce

Lærte det på teatret

Og når vi nu går på gaden og hilser på hinanden på Østerbro, er der noget, vi ikke skal.

»Og så skal vi ikke gå og glo ned i de klamme, klamme mobiltelefoner.«

Måske er det ikke tilfældigt, at det er Joachim Knop, som med sin baggrund fra de skrå brædder, foreslår hilsepligten på Østerbro.

»Jeg lærte hilsepligten, da jeg blev uddannet ved operaen på Det Kongelige Teater. Der fik vi at vide, at der arbejder i alt 2000 i operaen, og vi skulle hilse på hinanden, uanset om man var tekniker eller Ghita Nørby. Vi hilste på alle. Der var intet hierarki, selvom Ghita Nørby måske ikke var helt enig,« siger han med et smil og tilføjer:

»Og når man har en hilsepligt, så er det hyggeligt, uanset om man er på arbejde eller på Østerbrogade.«

Joachim Knop ærgrer sig over de dyre hus- og lejlighedspriser på Østerbro. Han vil gerne hilse på mange forskellige mennesker.

»Ejendomspriserne er alt for høje. Det er trist, at almindelige mennesker ikke har råd til at bo her. Jeg gider ikke kun at bo blandt succesrige erhvervsfolk, selvom de også kan være hyggelige, men jeg kan godt lide en mere broget forsamling.«

Annonce

Joachim Knop

Annonce

Er skuespiller og operasanger og født 1. december 1971 og er uddannet ved Operaakademiet ved Det Kongelige Teater, 2000.

Annonce

Gift med operasanger Tuva Semmingsen. Sammen har parret tre børn i alderen 10-16 år. Familien bor på Olufsvej.

Annonce

Joachim Knop er aktuel med albummet ’Fortællinger fra en jazztid - Evergreens på dansk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KøbenhavnLIV

Nye mæglere på alléen

Annonce