Annonce
Østerbro

Julekalender: Radiostemmens julebog

Margaret Lindhardt.
Annonce

Måske ved du ikke, hvordan hun ser ud, men du kender garanteret hendes stemme.

Margaret Lindhardt var fra 1981 til 2017 ansat i Danmarks Radio og var blandt andet i mange år værten på ønskeprogrammet Giro 413, og så var hun også kendt for at indtale den legendariske indledning til satireprogrammet Selvsing, som sendte henover 20 år på både P3 og P1:

»Det er altså ikke Deres radio, som der er noget i vejen med, men hele Danmarks Radio,« lød hendes stemme, hver gang programmet begyndte.

Annonce

Jul i lys og mørke

Margeret Lindhardt, som bor på Østerbro, har nu udgivet »En julekalender« med undertitlen »24 nedslag på Decembervej«.

Julebogen handler om forventninger, følelser og traditioner, men også om det glade budskab og de svære ting, julen bringer med sig.

Julekalenderen er en personlig og biografisk fortælling om Margaret Lindhardts relation til hjerternes fest.

Hun fortæller blandt andet om julen på Giro 413, om sit eget julemirakel, der indtraf i julen 1986, og om julen i ”den sorte firkant” på det fattige Wesselsgade på Nørrebro, hvor Margaret Lindhardt boede i to år med sin familie – uden centralvarme eller bad. En tid, der lærte hende om en fattigdom og ulighed, der bliver ekstra tydelig i julemåneden.

Annonce

Underviser unge

Margaret Lindhardt er læreruddannet og virkede som sådan, indtil hun begyndte på DR.

I 2017 gik hun på pension, men arbejder stadig med undervisning af nye, unge radiostemmer i retorik, og herudover har hun foredragsvirksomhed om sit mangeårige virke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Nyfødte

Her er de mest populære navne i hovedstaden

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce