Annonce
Fodbold

Jysk traditionsklub venter: B.93 skal møde nyt superligahold i kvartfinalen

B.93 er klar til nye udfordringer mod AGF til februar og marts, efter at AaB blev sendt ud her i december. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Annonce

Det er to traditionsrige klubber, som mødes, når B.93 tørner ud mod AGF i pokalturneringens kvartfinaler, som spilles over to gange, som finder sted henholdsvis i perioden 9-11. februar i Århus og hjemme 9-11. marts.

Begge klubber er fra 1800-tallet og har danske mesterskaber og pokaltitler i klublokalerne, akkurat som det også er tilfældet for superligaklubben AaB fra Aalborg, som B.93 sidst slog ud.

AGF er aktuelt med i dansk fodbolds top og vandt bronzemedaljer i sidste sæson. Østerbroklubben B.93 ligger blandt de bedste hold i 2. division og har de seneste mange år leveret mange talenter til dansk fodbold. Sidste ophold i den bedste række, var et et-års visit i superligaen 1998-99.

Dermed får B.93 en unik optakt til forårssæsonen 2021. En lignende forberedelse havde B.93 også i 2017, da naboerne fra FC København ventede i pokalturneringen, efter Østerbro-klubben dengang havde sendt superligaklubben Esbjerg ud af pokalturneringen i efteråret. Dengang sluttede eventyret med et hæderligt 0-3 nederlag til FCK.

Det er ikke ukendt for B.93 at møde AGF i pokalturneringen. Det skete også i november  2013, her vandt AGF 2-0 på Østerbro Stadion.

Til gengæld er FC København ude af pokalturneringen efter nederlag på samlet 7-6 efter straffespark mod FC Midtjylland efter 1-1 i den ordinære kamp i løbet af en lang og våd decemberaften i Parken.

Bemærkelsesværdigt var det i øvrigt også, at 1. divisionsklubben Fremad Amager i aften sendte Brøndby ud af pokalturneringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østerbro

I har talt: Vi skal skrive om Enigma

Klumme

Sognepræst: Jeg løber ad helvede til

Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Annonce