Annonce
Østerbro

Kål på menuen: Nyt bydelsteater holder bæredygtig jul

Annonce

Det nye bydelsteater for børn og voksne Teater Hund & Co. vil gerne støtte op om miljøet, og derfor byder teatret på et klimavenligt julearrangement på lørdag.

Her vil teatrets kåljuletræ blive pyntet med julepynt, som 150 børn fra Langelinieskolen har lavet ud af genbrugsmaterialer sammen med skuespiller Therese Glahn.

Ved Krudttønden vil der desuden være lidt varmt at drikke og smagsprøver på bæredygtig julemad tilberedt af Miljøpunkt Østerbro, der også giver bud på opskrifter til alternative og bæredygtige juleretter.

Mens gæsterne smager på smagsprøverne, kan man få sig en snak om livet, julen og kloden med skuespiller Therese Glahn, der vil være iført det ultimative genbrugskostume.

Julearrangement. Krudttønden, Serridslevvej 2. Lørdag 30. november kokken 14-15.30. Gratis at deltage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KøbenhavnLIV

Nye mæglere på alléen

Annonce