Annonce
Østerbro

Klumme: Du skal vaske dine hænder

Journalist og forfatter Angela Brink - Foto: Martin Sørensen
Annonce

Af Angela Brink, journalist og forfatter

HVAD NYTTER DET, at vi lærer børnene at vaske hænder i børnehaven, når de ikke kan komme til at vaske hænder i skolen?

I DE FLESTE BØRNEHAVER har både børn og voksne en rutine med at vaske hænder, når de ankommer og går, efter toiletbesøg selvfølgelig og før, man spiser. Det er en utroligt god vane at give de små. Men flere forældre oplever, at når deres børn begynder i skolen, er der ikke samme muligheder for at vaske hænder. Dermed ryger de gode vaner.

I DISSE TIDER er der stor fokus fra myndighedernes side på at få os alle til at opgradere vores håndhygiejne. Om ikke for de fleste af os’ skyld, men for at passe på ældre og fysisk svagelige medborgere, for hvem en infektion med coronavirus kan have dødelig udgang. Den store fokus på håndvask, afspritning af fingre og fysisk afstand for at minimere smitte, bør imidlertid få os til at kigge en ekstra gang på, hvordan vi i det hele taget her på Østerbro har indrettet vores offentlige rum, herunder skoler og fritidshjem, når de åbner igen. Er det let og ligetil at komme til at vaske hænder? Er der papirshåndklæder og sæbedispensere? Er der håndvaske, som det er let at komme til?

DENNE TIDS fokus på smitteinddæmning bør vi bruge som anledning til at se på, om vi har indrettet os mest muligt fornuftigt i forhold til at få adgang til det, der nemmest mindsker spredning af mange infektioner: Håndvask. Måske vi på Østerbro, der er kendt for vores spelt og økologifokus også her kan gå foran med et godt eksempel og skabe flest og bedst mulige faciliteter til at vaske hænder ved.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ryparken hører til i Bispebjerg

Klumme

Sognepræst: Jeg løber ad helvede til

Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Annonce