Annonce
Klumme

Sognepræst: Jeg løber ad helvede til

Helena Hauge, præst i Davids Kirke


Annonce

Klumme: Kan præster egentlig løbe, spurgte min datter fnisende, da jeg stolt viste hende mit nye løbeprogram. Det er sådan et nybegynder-program med to minutters gang og et minuts løb og så videre.

Alle kan lære at løbe, lød den fristende præsentation af løbeprogrammet, men min datter syntes åbenbart ikke, at præster er omfattet af kategorien ’alle’. Men jeg skulle nok vise hende den næsvise noget andet, tænkte jeg.

Sagen er, at efter jeg er flyttet til Østerbro for at blive præst i Davids Kirke, så ser jeg dem overalt. Løberne. De puster, stønner og strækker ud alle vegne i bybilledet. De har indtaget Fælledparken og zigzagger forbi mig på Nordre Frihavnsgade.

Forleden fangede en mand mit overraskede blik, fordi han løb i bar overkrop, mens sneen dalede ned om ørerne på os.

Der trackes ruter og kalorier, der høres musik og podcast i høretelefonerne. Måske hører løberiet med til at være en rigtig københavner, så jeg må vel se at komme i gang. Jeg ser for mit indre blik, hvordan jeg med sunde, blussende kinder overhaler en masse tynde damer.

Men første gang går det ikke helt som præsten prædiker. Jeg tager i Fælledparken og løber, men overhales indenom af en gående kvinde med sin tvillingebarnevogn. Det er selvfølgelig lidt nedslående og jeg forudser, at det næste gang bliver en vinbjergsnegl, der passerer mig i overhalingssporet.

Det slår mig, at de fleste af os løbere har musik i ørerne, og vi løber nærmest mekanisk koncentreret forbi hinanden og ser hverken til siden eller op. Gad vide hvad vi egentlig løber fra? Vi vil så gerne ud i naturen, som jeg mener er et af de steder, hvor man kan fornemme det guddommelige. Man mærker det i årstiderne der skifter, og når der snart pibler gule, lilla og hvide forårsblomster op af jorden. Den fred og glæde man mærker her er noget særligt.


Måske vil gåturen i modsætning til det tempofyldte løbediktatur bidrage med de vigtige mentale strækøvelser, vi alle har gavn af i en travl hverdag.

Helena Hauge, sognepræst


Måske kunne man få flere kreative tanker ved at bevæge sig helt uden airpods en gang i mellem. Skal vi nødvendigvis fylde alle pauser i livet ud med stimuli? Jeg er dog ikke bedre selv, og jeg føler mig som en forbruger af naturen, når jeg tracker mig vej med mit pulsur og tempo-muzak i ørerne. Så jeg beslutter mig for at tage en kold tyrker: Ingen musik, ingen podcast - bare mig, naturen og min (tunge) vejrtrækning.

Men jeg nyder det faktisk ikke. Nu er der ikke noget til at aflede mig fra at se imponeret på alle dem, der med dinglende hestehaler løber med veninder og deres små børn i babyjoggere, mens jeg kommer halsende. Hvor bliver de store kreative tanker af, når mit dunkende hjerte og høje pust overdøver det hele? Jeg bliver pludselig tvunget ind i en tilstedeværelse, som musikken og høretelefonerne har værnet mig venligt imod.

Jeg får dog alligevel en enkelt tanke: Måske skal jeg droppe løberiet og gå lange ture i stedet, uden adspredelse i ørerne, naturligvis. Måske vil gåturen i modsætning til det tempofyldte løbediktatur bidrage med de vigtige mentale strækøvelser, vi alle har gavn af i en travl hverdag. Vi ses i Fælledparken!

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hæder

Shellhuset, Flammen, Citronen og Hvidstensgruppen: Østerbroere har modtaget national hædersmedalje for film om anden verdenskrig

Debat

En vildere Fælledpark vil gavne byen

Debat

Ydre Østerbrogade er grim og glemt

Annonce