Hvis du ikke mindes ”øllebrødens dag” som en højtid fra din barndom, er det med god grund. Dagen er nemlig Lasse Skjønning Andersen, der har stiftet Grød-restaurantens, opfindelse.
Med øllebrødens dag, vil Grød hylde en gammel dansk grød-tradition. I samme forbindelse bliver der slået et slag for bekæmpelsen af madspild. Og som om det ikke var nok, bliver beboerne på Plejecenter Fælledgården forkælet med den veganske øllebrød, der ikke er blevet solgt, når øllebrødens dag er omme.
Har hentet rugbrød hos de lokale bagere
Lasse Skjønning Andersen har selv været ude at hente overskudsrugbrød, der ellers ville være blevet smidt ud, hos lokale bagere. Det er i alt blevet til 50 kilo rugbrød, som vil blive kogt om til 500 portioner færdig luksus-øllebrød.
toppingen af æblekompot, hakkede mandler og flødeskum, vil være med vegansk flødeskum.
Øllebrøden bliver solgt som takeaway fra Grøds otte restauranter i københavnsområdet. Som det eneste sted vil den øllebrød, man kan få i restauranten på Nordre Frihavnsgade, være vegansk. Det betyder, at toppingen af æblekompot, hakkede mandler og flødeskum, vil være med vegansk flødeskum. Hver portion koster 40 kroner.
Vil forkæle de ældre
Af de 500 portioner øllebrød, der er på komfuret hos Grød, er de 100 portioner allerede øremærkerede. Plejecenter Fælledgården får nemlig 100 portioner af Grøds øllebrød foræret i dagens anledning.