Annonce
Nytårshilsen

Lad os begynde det nye år med at klappe vores unge mennesker på skuldrene!

Cille Rosentoft, østerbroer og medindehaver af Free Living
Annonce

Nu har vi taget hul på 2021. Heldigvis har vi også sagt farvel til 2020. Et år med mange prøvelser og udfordringer og et år, hvor corona har styret. Det har også været et år, hvor der er blevet udpeget syndebukke. De unge står særligt for skud.

Næste år er det 25 år siden, at jeg blev student fra Østre Borgerdyd.

For snart 25 år siden sagde jeg farvel til et liv som gymnasieelev med fester, morgenfødselsdage, fysisk undervisning, morgensamling og forårskoncerter.

Jeg dyrkede det hele og elskede det fra start til slut (også med lidt for højt fravær). Tænk hvis min generation var blevet bedt om at vise samfundssind. At holde os inde. Væk fra vores venner og uden social kontakt. At sidde isolerede på vores værelser og forsøge at bevare motivationen for læring.

Ingen festival, ingen fester, ingen åbne barer og ingen kys på dansegulvet - men en masse online undervisning.

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have adlydt nær så godt, som vores unge mennesker gør. Jeg er faktisk næsten sikker på, at jeg ville have gjort det stik modsatte.

Det siger nok en del om mig og min generation. Men det siger også en hel masse om unge i dag. Vores unge mennesker.

De accepterer at sidde hjemme foran skærmene isoleret fra deres venner. Min 14-årige accepterer at få feedback og karakter for sin allerførste terminsprøve via teams, fordi det er nødvendigt lige nu. Han accepterer at sidde foran en skærm fra 8-15 og er faktisk overraskende god til at bevare motivationen.

Min 18-årige har gennemført to store skriftlige opgaver i såvel 1.g og 2.g virtuelt. Han har stort set ikke fået vejledning og har alligevel navigeret i dette kaos og afleveret sine opgaver.


Lad os ikke pege fingre af dem. Lad os klappe dem på skuldrene i stedet for. De udviser samfundssind og accepterer, at sådan er (også) deres liv. Jeg er helt tryg ved, at de en dag skal overtage styringen.


De accepterer at fester, studieture, koncerter og deres ungdomsliv er sat på pause. Udsat indtil corona ikke længere dikterer deres liv. Vores liv.

Deres sociale liv foregår lige nu enten på en skærm eller på lange gåture rundt om Søerne eller på Østerbros gader.

Vores ungdom er hverken doven eller uansvarlig. De er så vilde! De skal ikke udskammes. De fortjener at få at vide, at vi har set, hvor meget ansvar de bærer. De skal vide, at det de har gjort under corona og dét de stadig gør, det gør en positiv forskel.

Lad os ikke pege fingre af dem. Lad os klappe dem på skuldrene i stedet for. De udviser samfundssind og accepterer, at sådan er (også) deres liv. Jeg er helt tryg ved, at de en dag skal overtage styringen.

De er unge, de kan være superirriterende, de træder ved siden af, engang imellem krammer de offentligt på gaden, kommer til at gå for tæt på andre mennesker på fortovet eller spiller lidt for høj musik. Men de er mest gode.

De er pligtopfyldende, ansvarsfulde, de tager én for holdet og de kæmper mindst lige så meget som os andre. Måske endda mere, for alle holder øje med dem og er klar til at påpege den mindste fejl, de laver.

Jeg håber, at 2021 bliver ungdommens år. Et år hvor de igen kan indtage deres ungdomsliv. Være dumme, kramme offentligt, gå tæt på fortovet, tage til koncerter, danse tæt til fester og mødes i store flokke i Fælledparken.

Men indtil det sker, så lad os lige anerkende dem for alt det de gør. De går virkelig glip.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Amager

De københavnske familier betaler

Sundhed

Nyt: Hudklinik på Østerbrogade

Det sker

De har leveret sko til løbere i 25 år

Annonce