Annonce
Byggeri

Langtidsprognose: Der er udsigt til boliger i DMIs bygninger om nogle år

Medarbejderne fra DMI flytter til Klimakvarterets centrum om to år. Arkivfoto: Michael Paldan
Når DMI flytter ud af Lyngbyvej om et par år, er der boliger på vej. Politikerne ønsker at bevare det nuværende byggeri i større eller mindre grad.
Annonce

Når Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) flytter ud af de nuværende boliger på Lyngbyvej for at flytte et par hundrede meter væk til Sankt Kjelds Plads om et par år, ønsker bygherren Kirkbi - ejet af Legofamilien - at opføre 35.000 kvadratmeter boliger og erhverv på grunden tæt ved Ryparken Station tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen.

Spørgsmålet er blandt andet, om det nuværende byggeri skal bevares, eller om det skal rives ned, og der skal bygges helt forfra som legoklodser fra grunden. Kommunens forvaltning og teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) foreslog inden et møde i teknik- og miljøudvalget i mandags, at hele byggeriet fra 1941 skal bevares.

- Det er vigtigt, at vi bevarer bygninger, som kan fortælle byens historie, og jeg har svært ved at se gode argumenter for at rive et velbevaret og velholdt bygningsanlæg ned blot for at erstatte det med nyt og moderne byggeri, lød det fra borgmesteren inden mødet.

Annonce

Ikke for højt

Et flertal i udvalget landede  på, at kommunens embedsmænd skal gå i dialog med bygherren om en model, hvor i hvert fald dele af det gamle byggeri, men ikke nødvendigvis det hele, bevares.


Jeg har svært ved at se gode argumenter for at rive et velbevaret og velholdt bygningsanlæg ned

Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester


Herefter skal planerne for området vedtages i lokalplan, hvor der vil være offentlig høring, inden det skal vedtages om et års tid.

Østerbro Lokaludvalg har udtalt sig tidligt i forløbet og vil gerne holde et borgermøde. For lokaludvalget er det vigtigt, at den maksimale bygningshøjde for lokalplanen er 25 meter og den højeste bebyggelsesgrad er 150, som det er formuleret i Lokalplanen og Kommuneplanen. Østerbro Lokaludvalg lægger stor vægt på, at disse ikke overskrides.

Annonce

Binde bedre sammen

Lokaludvalget ønsker også, at det med byggeriet også bliver muligt at få en del ressourcestærke beboere, som flytter ind, da det ligger i et område, hvor der er meget almen bebyggelse på begge sider af Ryparken Station.

Derudover set man frem til et byggeri med plads til grønt og liv mellem husene, og et projekt der kan binde området mellem Kildevældsparken og station bedre sammen.

DMI, som har boet på adressen siden 1971, flytter efter planen ud i slutningen af 2022. Byggeriet er 80 år gammelt og er oprindelig bygget til Hærens Bygningstjeneste.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hæder

Shellhuset, Flammen, Citronen og Hvidstensgruppen: Østerbroere har modtaget national hædersmedalje for film om anden verdenskrig

Debat

En vildere Fælledpark vil gavne byen

Debat

Ydre Østerbrogade er grim og glemt

Annonce