Annoncørbetalt indhold

Min svigerfar har haft sine Eva-gryder i 25 år

Eva Trio kobber-serie blev lanceret i 1977.
Annonce

Dette indhold er sponsoreret.

Køkkenudstyr fra Eva Solo har gennem generationer været en fast del af inventaret i mange danske hjem. Nu er firmaet klar med et nyt produkt,
og Cecilie Selnø, indehaver af Kop & Kande-butikken på Østerbrogade 109, glæder sig til at præsentere den lille ny i ”Eva-familien

Brødmaskinen med håndsving og pangfarver. Den væghængte plastik-køkkenvægt. Grydeserien i kobber. Mange husker nok det ikoniske køkkenudstyr fra Eva Solo. Det danske firma blev grundlagt i 1913 og er i dag et internationalt designhus, der leverer udstyr til madlavning og borddækning til forhandlere i hele verden.

I Kop & Kande på Østerbrogade 109 har Eva-produkterne været en del af sortimentet, så længe indehaver Cecilie Selnø kan huske. Hun er fjerde generation af butikken på Østerbro, som hun overtog efter sin far i 2018.

”Helt tilbage fra dengang min farmor og farfar drev butikken, var der Eva med i katalogerne. Det er jo virkelig nogle produkter, mange kender. De fleste kan huske, hvad Eva Solo og Eva Trio er. Selv husker jeg bedst deres helt almindelige grydeserie i stål, som har kørt i mange år. Det er faktisk stadig den, vi sælger allerflest af,” siger Cecilie Selnø, der om nogen har et indgående kendskab til det populære mærke. Hun har gennem flere år stået bag disken i Kop & Kande-butikker og har desuden arbejdet som kørende sælger for Eva Solo. I dag er hun ansvarlig for indkøb af Eva-produkter til butikken på Østerbrogade 109.

Mange danskere er vokset op med Eva-produkterne. Brød- og pålægsmaskinen kom i 1952.
Annonce

Godt design

For Cecilie Selnø er Eva Solo indbegrebet af kvalitet og godt design.

”Gryderne er jo lavet i et så lækkert design, at man kan sætte dem ind på spisebordet. Samtidig er det nogle produkter, som har fulgt os op gennem vores barndom, og det kommer de også til i den næste generation. Der er lagt sjæl i dem, og det er virkelig noget, der holder,” siger hun og tilføjer:

”Vi har folk, der kommer ind i dag og skal have nye gryder, men kun fordi, de er skiftet til induktionskomfur. Tidligere blev gryderne nemlig ikke lavet til induktion. Mange har haft de samme gryder, siden de flyttede hjemmefra. Min svigerfar har haft sine Eva-gryder i 25 år. Det er gryder af virkelig god kvalitet.”

Annonce

Fuldendt borddækning

I uge 45 kan Kop & Kande-kæden præsentere endnu et nyt produkt fra Eva Solo. Nemlig et snack-sæt fra serien Eva Trio Legia Nova. Sættet, der består af et træbræt og tre skåle, bliver solgt eksklusivt i Kop & Kande-butikkerne.

Kop og Kande er eneforhandler af det nye snack-sæt fra Eva Trio Legio Nova.

Cecilie Selnø glæder sig til at få det nye produkt i butikken.
”Snack-sættet er lavet særligt til Kop og Kande-kæden, fordi vi vil gerne kunne fuldende borddækningen. Eva Trio Legia Nova-serien har allerede tallerkener, kander og krus, men der manglede lige skål-sættet, og det kommer nu,” siger hun.

Og sættet kan også bruges til andet end borddækning, siger Cecilie Selnø.

”Du kan have skålene stående i stuen med slik i, eller i køkkenet til salt, peber og krydderier. Du kan også bruge dem på dit værelse til smykker eller noget helt andet. Det er et allround-produkt, som vi satser meget på,” slutter hun.

Dette indhold er sponsoreret.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Havnetunnel: En helt sort idé

Debat

Bedre muligheder for svømmeglade

Annonce