Annonce
Østerbro

Næsten fyrre år efter: Kampen om Kildevæld

Arvin Storgaard i den fodgængerovergang ved Kildevældsskolen, som han som skolenævnsformand kæmpede for i firserne. Foto: Thomas Frederiksen
I begyndelsen af firserne kæmpede forældre en aktiv kamp for, at Bryggervangens og Vognmandmarkens skoler ikke skulle lægges sammen. Den kamp blev tabt. Til gengæld vandt de en fodgængerovergang ved skolen. Arvin Storgaard fortæller om heftige kampe for omkring 40 år siden.

I disse år kæmper skoleelever og lærere på Kildevældsskolen med et byggeri af et kulturcenter og en renovering af skole, der foreløbig er to år forsinket og kommer til at være der mindst et par år endnu.

Og kommunen, entreprenør og totalrådgiver kæmper om ansvaret for det fejlslagne projekt.

For næsten 40 år siden var der også kampe omkring Kildevældsskolen, eller sagt: Det var en kamp imod, at denne skole skulle blive til noget med dette navn.

Annonce

Siden 1910'erne havde der ligget to skoler lige over for hinanden, de såkaldte tvillingeskoler: Bryggervangens og Vognmandsmarkens skoler.

Københavns Kommune mente, at de skulle lægges sammen til en stor. Men det vakte stor modstand lokalt.

- Både lærere og forældre var imod, de mente, at det ville blive en alt for stor skole, fortæller Arvin Storgaard, der var formand for skolenævnet (som svarer til nutidens skolebestyrelse) på Bryggervangens Skole og far til to børn på skolen.

Kamp om underskrifter

Der gik over 400 elever på begge skoler, og forældrene gik aktivt ind i kampen og begyndte at samle underskrifter, og kampen mod skolesammenlægningen blev ikke kun omtalt i lokalpressen, den nåede også Politikens spalter.

Underskrifterne i skoledistriktet kunne udløse en folkeafstemning om sammenlægningen. Men kommunen erklærede pludseligt en del af underskrifterne for ugyldige, og blandt andet blev en rode - en geografisk inddeling i lokalområdet - i Drejøgade flyttet til et andet skoledristrikt, og underskrifterne derfra blev derfor sløjfet.

- Skoleborgmesteren Bent Nebelong (K) og skoledirektøren var meget arrogante over for os, fortæller Arvin Storgaard, der til gengæld fik hjælp af de to lokale medlemmer af borgerrepræsentationen: Kirsten Pedersen (R) og SF'eren Søren Gustavsen. Derudover var hans og hans families hus i komponistkvarteret nærmest fuld af mennesker i flere måneder, da det gik mest hektisk for sig.

De fik også hjælp af et advokatfirma med Svend Horstrøm og en vis Mogens Glistrup i spidsen.

- De var meget hjælpsomme. De sagde, at vi kunne få en regning på tre-fire frimærker, men vi fik aldrig en regning, erindrer han.

Annonce

Sikker skolevej

Trods god juridisk hjælp og kommunale fodfejl kunne kommunens beslutning om en sammenlægning - og ingen folkeafstemning - ikke bremses - tidsgrænsen var overskredet, beretter Arvin Storgaard - og Kildevældsskolen blev en realitet fra 1982.


Det var næsten umuligt at komme over gaden ved 7-8-tiden om morgenen, så vi ville have en fodgængerovergang


Her var Arvin Storgaard så formand for skolenævnet i fire år, og her lykkedes det at få en mærkesag igennem hos kommunen.

- Det var næsten umuligt at komme over Bellmansgade ved 7-8-tiden om morgenen, så vi ville have en fodgængerovergang, fortæller han.

Forældrene kom her i kontakt med den markante Østerbro-politiker Lars Hutters, som sad i borgerrepræsentationen for VS. Han rådgav dem om, at det ville være nemmere at få fodgængerovergang end et lyskryds, og således blev det.

Dengang var en af eleverne på skolen i øvrigt den nuværende transportminister Benny Engelbrecht (S), og han var tilbage ved denne fodgængerovergang sammen med Kildevældsskolens skolepatrulje en tidlig vintermorgen først i 2020.

Senere hen blev fodgængerovergangen suppleret med endnu en fodgængerovergang i Bellmansgade og en lyskurv ved Vennemindevej ud for Kildevældsparken. Så det er blevet noget nemmere at passere vejen, end det var for 40 år siden.

Annonce

Gik ind i politik

Hverken Arvin Storgaard eller hans kone Karin  var dengang i begyndelsen af firserne partipolitisk aktive. Men det blev de. Selvom de blandt andet havde kæmpet mod Socialdemokratiet i sagen om skolesammenlægningen, meldte de sig ind i det parti, og Karin Storgaard blev overraskende valgt til borgerrepræsentationen i efteråret 1985, og hun blev med tiden det medlem med højst anciennitet, indtil hun stoppede i sidste valgperiode efter mere end 30 år på rådhuset.

Arvin Storgaard havde fået sans for det organisatoriske, efter han havde koordineret indsatsen mod skolesammenlægning og kampen for fodgængerovergang, og gik derfor efter arbejdet på de indre linjer og stillede ikke op til valg.

- Det var den tid, jeg kæmpede der, der viste mig, at jeg skulle være organisator, fortæller han.

Han blev formand for Socialdemokratiet i den daværende Ryvang-kredsen og siden formand for Dansk Folkeparti i København, da ægteparret skiftede parti i 2000.

Såvel Karin Storgaard og Lars Hutters, der begge var Østerbro-profiler på rådhuset og i den politiske debat i en lang årrække, døde sidste år.

Arvin Storgaard bor fortsat i familiens hus i Komponistkvarteret, hvor deres børn også boede, da de gik i skole.

Annonce

Mest læste

Annonce
Udland

Noma kåres til verdens bedste restaurant: Andenpladsen går også til København

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce