Annonce
Østerbro

Noget af et byggeri i haven: Hæder til buddhistisk monument

Erik Lund, beboer i Buddhistisk Center København på Svanemøllevej, fortæller om den komplicerede proces med at få bygget monumentet stupaen. Foto: Thomas Frederiksen
Dansk håndværk og østlig kultur er mødtes ved byggeriet af buddhistisk monument - en stupa - på Svanemøllevej, som blev indviet for et år siden. Monumentet har nu modtaget en pris.
Annonce

Det er er noget af et monument, som rager op i en have på Svanemøllevej, og som du måske har lagt mærke til udefra.

Den blev indviet i sommeren i fjor med flere tusinde mennesker fra mange steder i verden, og nu har den fået en dansk håndværkerpris.

Der er tale som en såkaldt 'stupa', som i buddhismen siges den at kunne skabe fred og harmoni og bringe stor velsignelse til omgivelserne. Den første af sin art i Danmark, og i det hele taget noget af et særsyn i Europa.

Granitstatuen er fem meter høj og er af granit og vejer 30 tons.

Annonce

Livstræ indeni

Erik Lund er en af omkring 30 beboere i Buddhistisk Center på Svanemøllevej.

- Naivt spurgte jeg Ole Nydahl (grundlæggeren af af Buddhitisk Center i 1972 og lama - buddhistisk lærd, red.), om det ikke var tid til en stupa i København, fortæller han. Og Ole Nydahls svar var positivt.

Erik Lund, der i sit civile liv er ingeniør, blev bygherre på projektet, og det var noget af en opgave, hvor der skulle koordineres mellem en polsk arkitekt, et dansk stenhuggerfirma og en statue, som skulle skaffes fra Tibet, alt sammen på kun halvandet år.

Derudover skulle et såkaldt livstræ, som Ole Nydahl havde udvalgt hvorfra skulle komme, plantes inden i monumentet. Nederst i monumentet er der nogle kamre med ofringer, det vil sige værdifulde ting og sager.

Til at omkranse monumentet er der lagt traditionelle brosten, som kendes mange steder fra i København. Det sørgede et andet dansk firma for.

Annonce

Buddhisme og dansk håndværk

Dansk Industris 'Stenhuggerlaget i Danmark' har tildelt Buddhistisk Center Københavns Naturstensprisen 2020 for sit stupa-byggeri.


Samtidig er det en særlig glæde at konstatere den implicitte brobygning og kulturudveksling, som netop dette projekt er så eminent et udtryk for

Stenhuggerlauget


Det er sket for at "anerkende både det fine håndværk og det smukke stenvalg, som er så nemt at få øje på, når man beskuer den imponerende 30 tons stupa ved Buddhistisk Center København. Samtidig er det en særlig glæde at konstatere den implicitte brobygning og kulturudveksling, som netop dette projekt er så eminent et udtryk for. At man med klassisk dansk stenhuggerhåndværk anvendt i norsk tolga-granit kan tilvirke og opføre en buddhistisk helligdom til opbevarelse af relikvier er jo et skønt interkulturelt udkomme," lyder det i begrundelsen.

Prisen bliver uddelt til september. Inden da - og også efter for den sags skyld - er alle østerbroere velkomne til at kigge forbi og se monumentet i haven. Buddhistisk Center oplyser, at alle er velkomne til arrangementerne på Svanemøllevej 56, og der er gratis adgang.

Buddhistisk Center på Svanemøllevej

Buddhistisk Center København blev grundlagt af ægteparret lama Ole Nydahl og hans nu afdøde hustru Hannah i 1972. Centret flyttede til Svanemøllevej 56 på Østerbro i 1975 og er siden blevet udvidet et par omgange med naboejendomme. Der bor omkring 30 mennesker på centret. Det er et af de første buddhistiske centre i vesten overhovedet og er en slags centrum for tibetansk buddhisme, ikke bare i Danmark, men i Europa. Ole Nydahl har siden været grundlægger af mere end 600 buddhistiske centre i vesten.

Buddhistisk Center København er et lægmandscenter - og dermed ikke et kloster - og repræsenterer diamantvejsbuddhismen, som den praktiseres i den tibetanske Karma Kadjy Skole. Beboerne har arbejde og fritidsliv ved siden af tilværelsen i centret.

Der er jævnligt arrangementer, hvor alle er velkomne. Læs mere på: buddha.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østerbro

Festival: Regnbuen ender i Salonen

Annonce