Annonce
Klumme

Påske er meget mere end nuttede kyllinger og snaps: Det er også kærlighed og lamselår

Helena Hauge og Davids Kirke byder på coronasikker altergang skærtorsdag klokken 12. Arkivfoto: Karen Vistesen

Har du tænkt på, hvorfor vi spiser lækkert lam til påske? Eller på hvorfor vi overhovedet holder påske, bortset fra, at det er dejligt at holde fri?!

Det handler om mere end nuttede kyllinger og snaps. Påskens historie har mange tusinde år på bagen og hænger uløseligt sammen med vores nutid. Det er en vanvittig spændende fortælling om lidenskab og tager sin begyndelse, dengang Moses får besked af Gud på, at han skal føre hebræerne (jøderne) ud af Egypten, hvor Faraoen misbruger dem som slaver.

Farao nægter at give slip på dem. Det skulle han aldrig have gjort, for da han ikke makker ret, sender Gud sine ti plager ned over ham: Vand bliver til blod, fluer, hagl, kvægpest m.m. Men Farao hører stadig ikke efter.

Nu tager Gud så de hårde midler i brug: Han vil sende sin ånd til hvert hus i Egypten for at slå den førstefødte dreng i hver familie ihjel, medmindre man slagter et lam og smører blodet over dørstolpen, det gør alle hebræerne, men ikke Farao, og han mister derfor sin søn.


Da Farao alligevel fortryder og følger efter, slår havet tilbage over soldaterne, og de drukner. Hebræerne er nu endelig frie og jubler! Ordet påske kan også betyde ”at passere over noget”, det vil sige passere over Det Røde Hav.


Nu giver han endelig efter, og i sin sorg og vrede jager han dem praktisk talt ud. Og Moses drager afsted med sit folk, de skal skynde sig så meget, at de kun får det ugærede brød med (det har ikke nået at hæve), og da de når det Røde Hav, er de ved at fortvivle, for det er umuligt at komme videre herfra. Her har de fleste nok hørt, at Moses skiller vandet med sin stav og går i gennem med folket tørskoet.

Da Farao alligevel fortryder og følger efter, slår havet tilbage over soldaterne, og de drukner. Hebræerne er nu endelig frie og jubler! Ordet påske kan også betyde ”at passere over noget”, det vil sige passere over Det Røde Hav.

Og lige siden dengang for en 3-4000 år siden har hver eneste jøde hvert år mindedes påsken, de spiser selvfølgelig lam og usyret brød, så det minder mest muligt om dengang, de fik deres dyrekøbte frihed.

Når vi kommer til Jesu tid, ja så var han jo også jøde, og derfor skal han også mindes påsken og spise måltid med sine venner, de 12 disciple. Vi befinder os på den dag vi kalder for skærtorsdag. På det tidspunkt ved han godt, at han skal dø dagen efter, og han afslører næsten sin forræders navn (Judas), da de spiser sammen og hygger sig. Da de har spist, fortæller Jesus, at de skal huske ham efter hans død, og den bedste måde at huske er hvis de mødes og drikker et glas vin, ”for det er mit blod”, siger han, og spiser noget brød, ”for det er mit legeme”

Hvis man går dybere ind i det, ja så kan vi ane symbolikken helt tilbage fra Moses og lammets blod og i det usyrede/ugærede brød, som de tog med sig i al hast.

Det har vi derfra taget med ind i kirken, hvor vi får vin og oblater. Oblaterne er usyret ugæret brød, det er derfor det er helt fladt, de er bare lavet af mel og vand. Vinen er bare almindelig vin eller portvin.

I dag handler påsken for de kristne om det Jesus repræsenterede, og ikke mindst skærtorsdag er vigtig, fordi det er her vi introduceres for et ”huskemåltid”, og i virkeligheden efteraber vi lidt af det, som skete dengang uden at tænke over det hjemme i stuerne: Måltidet med lam og brød og vin.

Der er også forskel på den Gud vi har i Det Gamle Testamente og den vi ser i Det Nye Testamente. Hvor Gud er den hårde straffende Gud i det Gamle, er han den som starter en ny påsketradition i gennem Jesus.

Nu skal det handle om kærlighed, derfor er nadveren (brød og vin) et kærlighedsmåltid i alle kirker hver søndag, når vi ikke har corona altså. Vi laver dog en coronasikker altergang skærtorsdag klokken 12 i Davids Kirke, for et kærlighedsmåltid med brød og vin hører sig til på denne dag. Nu ved du hvorfor. :-)

Dage i påsken

Palmesøndag: Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og folket hylder ham og vifter med palmeblade.

Skærtorsdag: Jesus spiser påskemåltid med sine venner og indstifter nadveren ved at sige, at vi skal spise brød og drikke vin for at huske ham.

Langfredag: Jesus korsfæstes på Golgata og dør, han bliver gravlagt.

Påskelørdag: Kaldes den stille lørdag, da man sørgede over Jesu død

Påskesøndag:Kvinderne kommer til graven og møder en engel som siger, at Jesus er opstået og går i forvejen for dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Endelig! Nu åbner Botanisk Have igen

Debat

Nygårdsvej: Verdens dyreste skilt

Historie

Vin og tobak gennem 100 år

Debat

Så lukker Øbro-Hallen igen igen

Byudvikling

Dysten om det grønne Nordhavn

Annonce