Annonce
Tro & tvivl

Præst i opråb til folket: Stil op til menighedsrådet ellers sygner kirken helt hen

Sognepræst Lars Obel opfordrer de lokale borgere til at komme ind i kampen, når det gælder menighedsrådet. Arkivfoto
Det er vigtigt, at borgerne i Hans Egedes Sogn engagerer sig i menighedsrådet enten ved at stille op eller i det mindste at stemme, mener vikarierende præst, som frygter, at sognet ellers taber sig selv på gulvet i en vigtig tid, hvor der udvides til Nordhavn.
Annonce

Det er tid til menighedsrådsvalg, og sognepræst Lars Obel, der fast virker i Lundehus-Taksigelseskirken og vikarierer i Hans Egedes Kirke, har en appel til østerbroerne generel, og til borgerne i Hans Egedes Sogn specifikt:

- Det er vigtigt, at folk engagerer sig i det nærdemokrati, som et menighedsråd er. Det er lokalområdet, som former deres egen kirke. Det er der ingen andre, der gør. Folkekirken er ikke  noget udefrakommende, men er os alle sammen, fastslår han.

Hans Egedes Kirke har været uden uden fast præst i næsten 10 år. Kirken har været præget af fløjkampe, uenigheder og dårligt arbejdsmiljø.


Det er lokalområdet, som former deres egen kirke. Det er der ingen andre, der gør.


Et nyt menighedsråd blev valgt i fjor, og biskoppen har meldt ud, at der skal ansættes en præst, men det er endnu ikke sket. Samtidig har Hans Egedes Sogn også det voksende beboerområde Nordhavn under sig.

- Kirken har brug for nye kræfter til at bygge noget nyt op. Vi går ind i en tid, hvor der skal købes præstebolig, ansættes præst, og Nordhavnsprojektet skal sættes i gang. Der er stort potentiale i lokalområdet for at skabe noget godt, både for det nye Nordhavn og det gamle Østerbro, mener Lars Obel.

Annonce

Panden mod en mur

Selvom konflikterne i kirken langtfra er de samme som tidligere, mener han, at der skal nyt blod til udefra.

- Der er stadig reminiscenser af gamle konflikter. Når der så længe har været en konflikt, er mange gode kræfter gået andre steder hen. Har man løbet panden mod en mur, så kommer man ikke tilbage.Der er brug for, at sognet løftes ud af de konflikter, mener han og peger på, at tonen ikke altid er lige behagelig i menighedsrådet.

Annonce

Brudt fløjkrigen

Formand for menighedsrådet i Hans Egedes Kirke, Michael Larsen, er enig med Lars Obel i, at det vil være godt at få nye lokale kræfter med i menighedsrådet.

- Det giver jeg ham fuldtonet ret i. Hvis vi kan få brudt to-fløjskrigen, vil det være godt, siger han med henvisning til, at to lister fik nøjagtigt lige mange pladser i menighedsrådet.

Michael Larsen konstaterer dog, at det ofte er folk, der har løst sognebånd og ikke bor lokalt, der engagerer sig i menighedsråd, fordi de har et særligt forhold til et sogn eller en præst og derfor har en særlig motivation. Det gælder både ham selv og næstformanden i menighedsrådet.

Han tvivler på, hvor mange nye kræfter i sognet der vil stille op til menighedsrådet. Men Michael Larsen erklærer sig parat til at støtte en ny og ung formand udefra, der kan trænge igennem opad i folkekirkens hierarki.

Med tiden skal Nordhavn have sin egen kirke, men for Michael Larsen er det vigtigt, at det er sognebørnene selv, som skaber det, og ikke noget som kommer fra Københavns Stift eller biskoppen.

Der er valgforsamling til menighedsrådet i Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, tirsdag 15. september klokken 19. Her kan medlemmer af sognet både stille op eller have indflydelse på, hvem er bliver valgt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Arkitektur

Nu kan du indstille Årets Arne 2021

Børn og natur

Forskere i små størrelser

Kultur

Nyt byrumsmøbel foran Krudttønden

Debat

Hvorfor bliver sport nedprioriteret?

Annonce