Annonce
Børn

Ren kærlighed i institution: Børn og forældre overraskede personale, da de mødte om morgenen

Pædagogen Steffie Syrild (med mundbind) blev særdeles rørt over det syn, som mødte hende og kollegaerne, da hun mødte mandag morgen. Denne hyldest var udført af forældre og børn dagen i forvejen, blandt andet Kristina Flin, William, Hannah og Elly. Foto: Thomas Frederiksen
Forældre og børn i institutionen Rosenvang brugte en søndag på at pynte op med flag, balloner, tegninger og perleplader som tak for den kæmpe indsats, der er blevet gjort gennem et års coronatid.

Da personalet i den integrerede institution Rosenvang i Præstøgade mødte på arbejde mandag morgen, mødte der dem noget af en overraskelse. Og en ganske behagelig en.


Jeg blev meget rørt og begyndte næsten at græde, det var så overvældende

Steffie Syrild, pædagog i Rosenvang


Forældre og børn havde om søndagen pyntet med flag, balloner, tegninger og perleplader ved indgangen til institutionen. Alt sammen i en hyldest til pædagoger og pædagogmedhjælpere i institutionen.

- Jeg blev meget rørt og begyndte næsten at græde, det var så overvældende, fortæller pædagog i vuggestuen, Steffie Syrild og nævner, at hendes kollegaer havde det på samme måde.

Annonce

Pokemon-perleplade

Steffie Syrild og det øvrige personale hørte i løbet af dagen fra børnene, hvad de have lavet om søndagen.

- Det gør os dybt stolte. Et dreng fortalte, at han havde brugt fem timer på en Pokemon-perleplade, så kan man ikke få større anerkendelse. Det emmer af fællesskab og holdindsats, siger hun og supplerer:

- Vi har jo gået på arbejde hele tiden i den her periode, men det har ikke været os, der er blevet allermest nævnt på pressemøder og den slags. Det her er reel anerkendelse, siger hun og nævner, at hun både har gode kollegaer og god ledelse.

Annonce

Meget ekstraarbejde

Kristina Fink er en af de forældre, der var med til at pynte op sammen med sine børn i søndags.

- Vi har de bedste pædagoger og medhjælpere, som har været på så meget ekstra arbejde her i coronatiden. De arbejder meget i forvejen, og nu skulle de også tage sig af at opdele børn i mindre grupper, børn der skal deles på legepladsen, ekstra håndvask og mundbind og ikke-mundbind, siger hun og bliver næsten helt forpustet ved tanken.

- Og de formår at tage imod med åbne arme, supplerer en anden forælder Marianne Ellegaard, som sidder i forældrerådet, der havde taget initiativ til at pynte op.

Børnenes tak til personalet i Rosenvang. Foto: Heidi Andersen

Hun nævner, at der var mindst 30 forældre og børn, der pyntede op i søndags.

- Det vidner om den store opbakning til det arbejde, der gøres hernede. Vi synes, at vi ville sige ordentlig tak og anerkende den indsats, som bliver gjort, siger hun.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Så lukker Øbro-Hallen igen igen

Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Dysten om det grønne Nordhavn

Debat

Østerbro skal fungere i hverdagen

Debat

Tak for hjælpen i teltene

Annonce