Annonce
Samfund

Rigshospitalet og Østerbros plejehjem mangler vågere: Ingen skal dø uønsket alene

Der er behov for flere frivillige vågere til Rigshospitalet og Østerbros plejehjem, der kan give ro og tryghed til en ensom døende. Pr-foto
Annonce

'Ingen skal dø uønsket alene' - et motto, der stammer fra Røde Kors Vågetjeneste.

Vågetjenesten har en stor afdeling på Østerbro med tilbud til døende og pårørende om støtte og aflastning i den sidste tid, og hertil er der behov for forstærkninger. Der mangler nemlig flere frivillige, der i ny og næ kan tage en aften- eller nattevagt på fire timer.

De mange frivillige hos Vågetjenesten er mænd og kvinder mellem 23-80 år. Fælles for dem alle er, at de er robuste og har et afklaret forhold til døden. De våger på alle tider af døgnet og bringer ro og tryghed til mange døende.

67-årige Anne-Vibeke bor på Østerbro og har været våger i fire år. Hun fortæller således om sine oplevelser:

- Min mand døde for tidligt, og det betød meget for mig, at han ikke var alene. Når jeg våger, har jeg en klar fornemmelse af at have gjort noget godt og ofte været med til at støtte de pårørende.

- Ofte er den døende ukontaktbar, så sidder jeg og holder øje med, hvordan de har det. Man ved, at høresansen er det sidste, der forsvinder, så sidder jeg og nynner lidt.

Ønsker man at blive frivillig våger, kan man kontakte Røde Kors Hovedstaden på telefonnummer 38336400 eller teamleder Lisbeth May på 41775818.

De mange frivillige følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor har Røde Kors Vågetjeneste særligt fokus på at sikre, at alle vågere bærer vesir eller mundbind og andre værnemidler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Tag ansvar for dit skrald

Annonce