Annonce
Østerbro

Sø fyldes op med jord, og naturvenner er rystede: "Ikke en acceptabel adfærd"

Det er det firkantede vandområde øverst til venstre, som er stridens kerne. - Foto: By & Havn
Annonce

Helt unødvendigt, at By & Havn opfylder vandområde i Nordhavn, mener Nordhavns Naturvenner.

Hvornår er noget en sø, og hvornår er det ikke?

Det er By & Havn og Nordhavns Naturvenner ikke enige om. By & Havn har fyldt et vandområde i Nordhavn ud for det kommende kulturelle kraftcenter Tunnelfabrikken, der blev opført i 1990’erne for at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen.

Det mener Nordhavns Naturvenner er stærkt kritisabelt.

- By & Havn skal ikke kun løbe efter penge. Det er også deres opgave at bidrage med arealer til natur og til rekreation. Det er deres opgave at bidrage til en reel offentlig debat om anvendelsen af By & Havn-arealer. Den kortslutter de ved at fylde søen op, inden der er taget stilling til Nordhavns fremtid. Det er ikke en acceptabel adfærd, mener formand for Nordhavns Naturvenner, Knud Erik Hansen.

Plads til idræt

By & Havn mener ikke, at de har opfyldt en sø. De betragter det som et bassin, som er blevet fyldt op med vand i forbindelse med Tunnelfabrikken.

- Der er allerede en god dialog med Nordhavnens Venner om en kommende naturpark i Nordhavn på 28 hektar. Der har også tidligere, i forbindelse med forhandlingerne om kommuneplanen, været en diskussion om en større naturpark i Nordhavn, foreslået af Nordhavns Venner, men disse forhandlinger mundede ud i at naturparken i Nordhavn ikke fik det omfang, som Nordhavns venner ønskede, udtaler kommunikationschef i By & Havn, Kristian Wederkinck Olesen, som peger på, at der udover en naturpark også er ønske om idrætsarealer i fremtiden, da København er i underskud med steder at dyrke sport, og der endnu ikke er sådanne steder i Nordhavn.

Vandområdet, som alt efter temperament kan kaldes en sø eller et bassin, fyldes op med overskudsjord fra byggeriet af Sydhavnsmetroen, som skal deponeres. Og det behøver ikke at ske på By & Havns område, mener Knud Erik Hansen, som mener, at sådan en opfyldning skulle undgås, indtil det er præcist besluttet, hvordan Ydre Nordhavn skal udvikles.

Godt nok er der vedtaget en Kommuneplan, men den er meget overordnet og går ikke i detaljer med, hvordan dette område foran Tunnelfabrikken skal udvikles. Dog er der to øvrige søer på Nordhavnstippen, som er sat til at blive bevaret.Knud Erik Hansen understreger, at Nordhavns Naturvenner har en god dialog med By & Havn, som han håber vil fortsætte i fremtiden, men han er skuffet over dette forløb.

Nordhavns Naturvenner

  • Nordhavns Naturvenner er en paraplysammenslutning af 10 organisationer og foreninger, der ønsker et stort naturområde på Ydre Nordhavn, da de mener, at nye områder i København mangler grønne områder
  • Københavns Kommune har forpligtet sig til en naturpark på 28 kvadratmeter, men naturvennerne mener ikke, at det er nok set i lyset af byudviklingen og kæmper for mere
  • Nordhavns Naturvenner består af: Danmarks Naturfredningsforening København, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Friluftsrådet København, Miljøpunkt Østerbro, NOAH Verdens Skove, Østerbro Havnekomite, Østerbro Lokalråd og Østerbro Lokaludvalg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Træerne på Øster Allé sviner

Østerbro

Så er der mad: Pesto fra Nordhavn

Østerbro

Kunsten har indtaget autoværkstedet

Indre By

Cykler I til skole?

Annonce