Annonce
Boldpiger

Scorer forbløffende tjans: Boldpiger skal i aktion til mændenes kampe

U14 Piger (årgang 2007) kan nu juble over at være faste boldpiger for divisionsholdet i sæsonen 2020-21. Pigerne kan blandt andet juble over 13 hjemmebanekampe, der spilles på Østerbro Stadion.
Annonce

Da B93 søndag 13. september fik besøg af Jammerbugt FC til topbrag på Østerbro Stadion, var det med nye boldhentere. Divisionsholdet har indgået en ny aftale til gavn for klubbens U14 Piger (årgang 2007), der fremover skal være faste boldpiger til alle hjemmebanekampe på Østerbro Stadion.

- Jeg anser det som en historisk dag for vores ungdomsafdeling, hvor vi ser et samarbejde mellem pigerne og den mandlige afdeling. Vi håber også, at det vil være starten for, at flere vil bakke op omkring klubben og ikke mindst 1. holdene, siger Patrick Glikmann, cheftræner for pigerne.

B93 ligger i Gruppe 1 af den danske 2. division, hvor der spilles 26 runder. U14-pigerne kan slå armene i vejret over 13 hjemmebanekampe, samt de pokalkampe som divisionsholdet formår at kvalificere sig til. U14 Piger vil have seks piger og en voksen med til kampene på Østerbro.

B.93 tabte i øvrigt topkampen til Jammerbugt med 1-2 og ligger nu nummer fem i anden division. Klubbens kvinder ligger suverænt nummer et i 1. division, her måtte kampen i weekenden aflyses, da modstanderne fra FC Damsø havde en spiller, der var testet positiv med corona.

Den kommende weekend spiller B.93's herrer ude mod Thisted, mens damernes udsatte kamp mod Damsø finder sted hjemme på onsdag aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Havnetunnel: En helt sort idé

Debat

Bedre muligheder for svømmeglade

Annonce